Anmeldt tilsyn, d. 9. juni 2021

Institution: Humlebien

Adresse: Ceresvej 9

Leder: Stine Storch

Status: Privat

Normerede pladser 0-3 år: 22

Normerede pladser 3-6 år: 28

Pædagogisk konsulent: Iben Lunderskov

Dato for tilsynsbesøg: 9. juni 2021

 

Rammen for det anmeldte tilsyn:

Frederiksberg Kommune udfører årligt et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i samtlige dagtilbud jf. Dagtilbudslovens § 5. Formålet er at sikre, at børns ophold i dagtilbud lever op til lovgivningen og i øvrigt er i overensstemmelse med det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Tilsynene er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud og varetages af Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter. Forud for det anmeldte tilsynsbesøg indsender ledelsen oplysninger om de opgaver, som dagtilbuddet er forpligtiget til at arbejde med. På tilsynsbesøget drøfter de pædagogiske konsulenter og ledelsen den pædagogiske praksis og de udviklingstiltag, der foregår i dagtilbuddet. De pædagogiske konsulenter vurderer kvaliteten heraf og der indgås aftaler om yderligere kvalitetsudvikling. Lederens korte status for arbejdet, udviklingspunkter og aftaler er indeholdt i denne tilsynsrapport. I lyset af de særlige gældende forhold grundet Corona har tilsynet i 2021 fokus på den pædagogiske kvalitet samt børn og medarbejderes trivsel i de enkelte dagtilbud.

 

Den pædagogiske praksis:

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har dagtilbuddet særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

Hvad kan dagtilbuddets ledelse sige på nuværende tidspunkt om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

 

  • Selvhjulpenhed
  • Læring sker i alle rum og på alle tider af dagen, tid til hvert enkelt barns tempo
  • Inddragelse af børnene, medbestemmelse
  • Bevidst opdeling af børn i små grupper, fokus på legerelationer, tryghed, trivsel, udvikling
  • Børnene føler sig trygge samt set og hørt
  • Stort nærvær og tilstedeværelse fra personalets side, tid og mange hænder

 

Konsulentens vurdering, aftaler og opfølgning

Ledelsen fortalte på tilsynet, at Humlebien altid har arbejdet med børnenes selvhjulpenhed. Bevidstheden om at læring sker i alle dele af den pædagogiske praksis 2 giver god mening i forlængelse af den styrkede pædagogiske læreplan. Rutiner og børnenes leg er kommet mere i fokus i den forgangne periode. I børnehaven har der fx været fokus på at støtte børnenes legerelationer og at børnene selv kan byde ind i forhold til at deltage i en leg. De voksne hjælper børnene ved at gå i dialog med dem efter behov. I Humlebien oplever de sjældent, at børn bliver afvist af andre, og der lægge vægt på at børnene kan byde ind i forhold til lege og fællesskaber, så de bliver set som værende attraktive legekammerater. Børnehavebørnene leger sammen på kryds og tværs og børnene har et godt indbyrdes kendskab til hinanden. I vuggestuen har der fx været fokus på genkendelighed og rutiner, som giver gode muligheder for trivsel. Børnene elsker at kunne genkende rutiner og det giver dem gode muligheder for at deltage aktivt og meningsgivende. Fx i forhold til at hjælpe med at dække bord og gå ud med skraldet. Der er desuden opmærksomhed på, at børnene skal samarbejde på kryds og tværs og ikke kun med den bedste ven, hvilket giver mulighed for at børnene kan få øje på hinanden på andre måder, end hvis de kun selv vælger, hvem de er sammen med. Ledelsen fortæller, at børnene er trygge, glade og trives i relationerne med de voksne. I Humlebien er der nærvær, tid og hænder nok. Rutinernes er også gode for de voksnes trivsel, da de giver muligheder for ro og fordybelse både for børn og for voksne. I Humlebien har der også før restriktionerne grundet Covid-19 været fokus på at dele børnene ind i mindre grupper. Relationerne mellem børnene og de voksne og børnene imellem understøttes af at være i mindre grupper. Det har været en fordel under restriktionerne under Corona, da den krævede opdeling allerede var etableret. Ledelsen vurdere, at det bliver tydeligt, hvad alle kan bidrage med, når der ikke er mange sammen. Medarbejderne har ansvaret for det, der skal foregå med den lille gruppe hver dag – og at aktiviteter og legemuligheder tilrettelægges ud fra børnene i gruppen. Ledelse og medarbejdere i Humlebien ser frem til at kunne lave flere aktiviteter ud af huset og igen at kunne have flere sociale arrangementer med deltagelse af forældrenei takt med at restriktionerne lempes. Humlebien har i det forgangne år modtaget en del nye børn på mellemstuen. Der har grundet restriktionerne ikke været de samme muligheder for at have relationer som før, bl.a. fordi der har skullet afleveres børn hurtigt og udendørs. Der har dermed ikke været så mange muligheder for, at forældrene kan tale med hinanden ved modtagelse og afhentning. Ledelse og medarbejdere i Humlebien vil være opmærksomme på, at også de familier, som er startet under Corona skal have flere muligheder for at deltage i sociale arrangementer og lære andre at kende. I forhold til den styrkede pædagogiske læreplan, så er der ved at blive lavet beskrivelser af, hvad der sker og hvilke muligheder de enkelte læringsrum giver. Tanken er, at de skal hænge på relevante steder i Humlebien. På baggrund af ledelsens oplysninger om Humlebiens styrkede pædagogiske læreplan og processen med at skrive den første version heraf, er det min faglige vurdering, at Humlebien med fordel kan være opmærksomme på at det kan være en hjælp til at gøre læreplanen dynamisk og bruge den som et aktivt arbejdsredskab, hvis der udvælges 2-3 3 fokusområder, som luppen sættes ind på og som der beskrives udviklingsmål for i et fremadrettet sprog. Vi aftalte på tilsynet, at ledelsen vil sikre offentliggørelse af den første version af Humlebiens styrkede pædagogiske læreplan samt den første version af evalueringen senest 1. juli 2021 jf. dagtilbudslovens krav. Da der grundet Covid-19 og de medfølgende restriktioner ikke har været optimale muligheder for at inddragelse anbefaler jeg, at evalueringen efterfølgende kvalificeres ved inddragelse af medarbejdere, forældrerepræsentanter og evt. børn.

 

Særlige gældende forhold grundet Corona

Hvad gør vi for at understøtte medarbejderne under Corona?

  • Medinddragelse; hvad fungerer/fungerer ikke
  • Drøfter nye restriktioner til p-møder
  • Lytter til bekymringer og er med på vores situationer er forskellige
  • Særskema for enlige mødre, meget flexible medarbejdere, hjælper hinanden
  • Åben for nye tiltag (jeg har ikke svaret på alt)
  • Bruger flere penge på vikarer
  • Købte test til institutionen

 

Hvad gør vi for at understøtte børn i udsatte positioner under Corona?

  • Bruger flere penge på vikarer
  • Samarbejder og sparer stadig med PPR og andre fagpersoner (virtuelt)
  • Udnytter muligheden for små grupper hvor nærvær og individualitet netop er i fokus

 

Konsulentens vurdering, aftaler og opfølgning

I forhold til medarbejderne, så har der i Humlebien været en løbende dialog både om restriktioner og eventuelle forhold der har indvirkning for den enkelte medarbejder. Der har været fokus på muligheder for at imødekomme medarbejderne ud fra individuelle behov, så der var en balance mellem arbejdsliv og privatliv i perioden med restriktioner rundet Covid-19. Ledelsen vurderer, at der blandt medarbejderne har været forståelse for individuelle behov. Ledelsen har løst udfordringerne sammen og har inddraget ideer fra personalegruppen. Fokus har først og fremmest været på børnene, på medarbejdernes trivsel og på at overholde gældende restriktioner ud fra børnenes behov. Har ikke haft børn som der var ekstra kontakt til under genåbningen. Ledelsen fortæller, at også forældrene har givet udtryk for, at børnene har det godt – også under restriktionerne. Der er afholdt MUS med medarbejderne for nylig, hvor der også er talt om trivsel. Vi talte på tilsynet om, at udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) og det efterfølgende arbejde med resultaterne herfra kan give flere perspektiver på medarbejdernes trivsel. Lovkravet er, at der laves APV mindst hvert 3. år. Vi aftalte, at ledelsen vil følge op på, hvornår der senest er lavet APV i Humlebien og tage stilling til, om det kunne bidrage positivt at APV i 2021 og evt. igangsætte inden årets udgang.

Opfølgning vil ske på næste tilsynsbesøg.

 

Opfølgning på seneste uanmeldte tilsyn

Anbefalinger og aftaler fra seneste uanmeldte tilsyn

På seneste uanmeldte tilsyn konkluderede den tilsynsførende pædagogiske konsulent følgende: ”Den pædagogiske kvalitet i Humlebien fremstår fagligt funderet og reflekteret. Børnene har muligheder for leg, læring, udvikling og dannelse. De voksne er omkring børnene, og de fremstår imødekommende, støttende og anerkendende, og børnene deltager aktivt i meningsgivende lege og rutinesituationer. Børnene fremstår nysgerrige og trygge og med en klar forventning om at blive mødt positivt. Ledelse, personale og børn tager godt imod de voksne, der kommer på besøg i institutionen. Ledelsen skal af sikkerhedsmæssige grunde sørge for, at afskærme de radiatorer, der er placeret, hvor børnene leger/hopper ned, da børnene kan komme til skade på de skarpe kanter. Ledelsen skal melde tilbage til deres tilsynsførende konsulent, hvornår dette arbejde tænkes udført.”

 

Hvordan har dagtilbuddet fulgt op på anbefalinger og aftaler fra seneste uanmeldte tilsyn?

Der er kommet radiatorskjulere op på de to pågældende stuer. 5 stk. i alt. Pia har været informeret om arbejdet undervejs.

 

Konsulentens vurdering, aftaler og opfølgning

Anbefalingen fra seneste uanmeldte tilsyn er imødekommet. Det er min faglige vurdering, at der ikke er behov for yderligere opfølgning.

_______________________________________________________________

Uanmeldt tilsyn, d. 31. august 2020

Institution: Humlebien

Status: Privat

Adresse: Ceresvej 9

Leder: Stine Storch

Normerede pladser 0-3 år: 22

Normerede pladser 3-6 år: 28

Pædagogisk konsulent: Pia Lorenzen

Dato for tilsynsbesøget: 31/8 2020 fra 9,50-10,40

Rammen for det uanmeldte tilsyn:

Frederiksberg Kommune udfører årligt et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i samtlige dagtilbud jf. Dagtilbudslovens § 5. Formålet er at sikre, at børns ophold i dagtilbud lever op til lovgivningen og i øvrigt er i overensstemmelse med det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Tilsynene er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud og varetages af Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter. I det uanmeldte tilsyn vurderer de pædagogiske konsulenter kvaliteten af dagtilbuddenes pædagogiske praksis ud fra konkrete observationer og dialog med leder og medarbejdere i forbindelse med tilsynsbesøget.

Kort sammenfatning af konsulentens vurdering samt aftaler og opfølgning:

Den pædagogiske kvalitet i Humlebien fremstår fagligt funderet og reflekteret. Børnene har muligheder for leg, læring, udvikling og dannelse. De voksne er omkring børnene, og de fremstår imødekommende, støttende og anerkendende, og børnene deltager aktivt i meningsgivende lege og rutinesituationer. Børnene fremstår nysgerrige og trygge og med en klar forventning om at blive mødt positivt. Ledelse, personale og børn tager godt imod de voksne, der kommer på besøg i institutionen. Ledelsen skal af sikkerhedsmæssige grunde sørge for, at afskærme de radiatorer, der er placeret, hvor børnene leger/hopper ned, da børnene kan komme til skade på de skarpe kanter. Ledelsen skal melde tilbage til deres tilsynsførende konsulent, hvornår dette arbejde tænkes udført.

Pædagogisk læringsmiljø i rutinesituationer: (modtagelse, måltider, garderobe, bleskift, overgange m.m.) Hvad ser vi efter: selvhjulpenhed, muligheder for at opleve at mestre noget, organisering, tydelighed, muligheder for trivsel, læring, udvikling og medbestemmelse m.m.

Konsulentens vurdering (Baseret på dialog og eksempler fra praksis): Da børnene kommer ind fra legepladsen tager de tøjet af og går på badeværelset for at vaske hænder. De voksne hjælper de børn, der ikke selv kan åbne for vandet, og de sidder bag ved børnene parat til at hjælpe og støtte. De voksne rækker 2 børnene kurven med papir til hænderne og børnene tørrer selv og putter papiret i skraldespanden. Ved frokostmåltidet i vuggestuen sidder fem børn og to voksne ved et bord. Et barn hjælper med at finde madkasser og deler dem ud til børnene. De voksne hjælper med at åbne madkasserne, og børnene klarer det meste selv – godt hjulpet og støttet af de voksne. Der er ingen tvivl om, at der arbejdes seriøst med at gøre børnene selvhjulpne, og der er en høj grad af deltagelsesmuligheder for børnene.

Konsulentens anbefaling: Fortsætte den nuværende praksis.

Aftaler om opfølgning mellem leder og konsulent –

Pædagogisk læringsmiljø i planlagte pædagogiske aktiviteter: (samlinger, aktiviteter i mindre grupper, ture m.m.) Hvad ser vi efter: aktive og meningsgivende deltagelsesmuligheder, organisering og tilrettelæggelse er tilpasset de deltagende børn, muligheder for at lære noget nyt og spændende, indflydelses og medbestemmelse m.m.

Konsulentens vurdering (Baseret på dialog og eksempler fra praksis): Denne sommer formiddag er flere grupper af børn og voksne på tur i nærmiljøet og langt de fleste af de resterende børn er på legepladsen/haven. På legepladsen/haven er en gruppe børnehavebørn i gang med at plukke æbler sammen med en voksen. Børnene vælger hvilke æbler, der skal plukkes, og der er en livlig debat om, hvor vidt æblerne er modne. Den voksne bruger en æbleplukker til at plukke de æbler, som børnene på skift vælger. Da der er plukket æbler til alle, sætter børnene sig sammen med den voksne og guffer løs. Børnene fortæller mig om deres æbler, og om hvad man kan lave af fignerne på deres enorme figentræ. To små grupper af vuggestuebørn leger med en voksen i sandkassen, hvor børnene øver sig i at fylde spanden med skovlen. Tre børnehavebørn samler grene og blade op i en lille ”trillebør”-lignende vogn. De viser den voksne, hvad de har samlet og læsser det af i en større bunke bag ved rutsjebanen. Børnene har en god snak om, hvad de kan bruge bladene til, og de ender med at hoppe lidt i dem.

Konsulentens anbefaling: Fortsætte den nuværende praksis.

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent: –

Pædagogisk læringsmiljø i relation til børns leg: (børneinitierede lege og vokseninitierede lege) Hvad ser vi efter: Børneinitierede lege, , legemuligheder for alle børn, udvalg af legetøj, alle børn er attraktive legekammerater, indretningen inde og ude, muligheder for forskellige typer leg, voksnes understøttelse af leg – ved at iagttage, guide og hjælpe aktivt og ved at deltage i lege m.m.

Konsulentens vurdering (Baseret på dialog og eksempler fra praksis): Både inde og ude er der skabt legezoner for børnene. Eksempelvis er der dukkekroge, bilbaner og huler. Der er afskærmet med halvvægge og gulvtæpper, så det er muligt for børnene at fordybe sig i legen. Legetøjet er tilgængeligt for børnene og er af en mængde, der gør det muligt at lege flere børn sammen. På legepladsen/haven, som er fyldt med frugttræer, er der siden det sidste uanmeldte tilsyn blevet etableret et nyt legetårn med rutsjebane. Derudover er den gamle ødelagte trappe blevet udskiftet, med en stor bred trætrappe, som samtidig har skabt et nyt uderum til vuggestuen. Under mit tilsyn er der både vuggestue og børnehavebørn ude at lege, og de voksne er fordelt rundt omkring. Indenfor i ”mini børnehaven” er fem børn og en voksen i gang med at bygge hule og læse historie. Jeg ser flere eksempler på, hvordan de voksne inviterer børnene med i en leg og følger børnenes initiativer. Alle børn er i gang med en leg eller en aktivitet under mit tilsyn.

Konsulentens anbefaling: Fortsætte den nuværende praksis.

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent: –

Relationer: (mellem børn og voksne, børnenes indbyrdes relationer og de voksnes indbyrdes relationer) Hvad ser vi efter: nærvær, fordybelse, omsorg, tilgængelighed, imødekommelse, tryg tilknytning, muligheder for at udvikle sig og få nye relationer, anerkendende og respektfuld kropslig og sproglig kommunikation og interaktion m.m.

Konsulentens vurdering (Baseret på dialog og eksempler fra praksis): De voksne møder børnene smilende, støttende og anerkendende. De følger børnenes initiativer og udviser respekt for børnenes mening. Der er blandt andet på legepladsen længerevarende dialoger med udgangspunkt i noget, børnene udviser interesse for. Jeg så eksempelvis mange længerevarende dialoger omkring maden under mit tilsyn i vuggestuen og omkring æbleplukning i børnehaven. Personalet spørger børnene og respekterer deres svar, eksempelvis ”Vil du ha hagesmæk på”, og når barnet svarer nej, respekteres det. Børnene udviser stor omsorg for hinanden og taler pænt til hinanden.

Konsulentens anbefaling: Fortsætte den nuværende praksis.

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent: –

Forældresamarbejde: (Dialoger mellem forældre og personale) Hvad ser vi efter: Imødekommende, anerkendende og individuelt tilpasset samspil og kommunikationen mellem forældre og personale m.m.

Konsulentens vurdering (Baseret på dialog og eksempler fra praksis): Jeg så ikke nogen afleveringer af børn under mit tilsyn, så jeg kan ikke vurdere samspillet imellem forældre og personale.

Konsulentens anbefaling: –

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent: –

Har konsulent og leder drøftet særlige forhold på tilsynet? Fx sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige forhold, der skal rettes. Hvis “ja” – hvilke?

Konsulentens vurdering (Baseret på dialog og eksempler fra praksis): Der er i forbindelse med Covid 19 ophængt spritholdere flere steder i institutionen. Jeg så de voksne spritte hænder, og jeg fik oplyst, at alle flader og legetøj bliver sprittet af midt på dagen, hvor de mindste børn sover. Jeg fik endvidere oplyst, at alle personaler har et ansvarsområde, som de sørger for at spritte af i løbet af dagen. Personalet fortalte mig, at de ofte tager på tur, og deler børnene op i mindre grupper. I minibørnehaven leger tre børn med puderne fra sofaen, som de placerer således at de kan rutsje ned på gulvet. Ved siden af sofaen hænger en radiator, som ikke er afskærmet, og et af børnene falder ned i radiatoren under legen.

Konsulentens anbefaling: Ledelsen skal af sikkerhedsmæssige grunde, sørge for at afskærme de radiatorer, der er placeret, hvor børnene leger/hopper ned, da børnene kan komme til skade på de skarpe kanter.

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent: Ledelsen skal melde tilbage til deres tilsynsførende konsulent, hvornår dette arbejde tænkes udført. Leder har efter tilsynet, meldt tilbage til undertegnet, at de er i gang med at indhente til på arbejdet.

________________________________________________________________________________________________________

Uanmeldt tilsyn, d. 21. november 2019

Institution: Humlebien

Status: Privat

Adresse: Ceresvej 9

Leder: Stine Storch

Normerede pladser 0-3 år: 22

Normerede pladser 3-6 år: 28

Pædagogisk konsulent: Mette Ellegård

Dato for tilsynsbesøget: 21.11 2019 kl. 11-11.50

Rammen for det uanmeldte tilsyn:

Frederiksberg Kommune udfører årligt et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i samtlige dagtilbud jf. Dagtilbudslovens § 5. Formålet er at sikre, at børns ophold i dagtilbud lever op til lovgivningen og i øvrigt er i overensstemmelse med det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Tilsynene er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud og varetages af Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter. I det uanmeldte tilsyn vurderer de pædagogiske konsulenter kvaliteten af dagtilbuddenes pædagogiske praksis ud fra konkrete observationer og dialog med leder og medarbejdere i forbindelse med tilsynsbesøget.

Kort sammenfatning af konsulentens vurdering samt aftaler og opfølgning: Kvaliteten af den pædagogiske praksis i Humlebien fremstår fagligt velfunderet. Børnene tilbydes gode muligheder for leg, læring og dannelse. De voksne fremstår imødekommende og anerkendende og er nærværende i deres kontakt med børnene

Pædagogisk læringsmiljø i rutinesituationer: (Modtagelse, måltider, garderobe, bleskift, overgange m.m.) Hvad ser vi efter: selvhjulpenhed, muligheder for at opleve at mestre noget, organisering, tydelighed, muligheder for trivsel, læring, udvikling og medbestemmelse m.m.

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis) Frokostmåltidets organisering skabte en tryg ramme for børnene. De voksen bidrog positiv ved selv at være aktivt deltagende og invitere børnene til også at deltage. Børnene havde et godt samvær med hinanden, og deres dialog om maden gav indtryk af, at maden var et højdepunkt, som de nød. En gruppe børnehavebørn spiste i et lille lokale, hvor der stod et køleskab. To af børnene tog madkasserne ud af køleskabet og fordelte dem ved bordet. Børnene vaskede hænder, inden de skulle spise. I en anden børnehavegruppe var det en voksen, der delte madkasser rundt ved bordet. I en vuggestuegruppe sad fire børn og en voksne på en madras. Den voksne lod børnene fortælle og lyttede aktivt og stillede børnene uddybende spørgsmål. Et barn blev ked af det, og den voksne lagde en arm om barnet og sagde ”var det svært, da mor gik? En voksen dækkede bord og hældte vand op til børnene. Da alt var klart, blev børnene bedt om at gå hen til bordet og sætte sig. Børnene pakkede deres mad ud og lagde den på deres tallerkener. Børnene talte højt om, hvad de havde med af mad i madkassen. Et barn sagde ”jeg har smoothie med” et andet barn sagde ”jeg har også smoothie med”.

Det er min vurdering, at måltidets organisering skabte en tryg ramme for børnene. Børnene havde et godt samvær med hinanden og deres dialog om maden gav indtryk af, at maden var et højdepunkt, som de nød.

Konsulentens anbefaling: Fortsætte praksis hvor de voksne har nærværende dialog med børnene og praksis i måltidet.

Aftaler om opfølgning mellem leder og konsulent:  –

Pædagogisk læringsmiljø i planlagte pædagogiske aktiviteter:  (samlinger, aktiviteter i mindre grupper, ture m.m.) Hvad ser vi efter: aktive og meningsgivende deltagelsesmuligheder, organisering og tilrettelæggelse er tilpasset de deltagende børn, muligheder for at lære noget nyt og spændende, indflydelses og medbestemmelse m.m.

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis) Der var ikke pædagogisk planlagte aktiviteter i tidsrummet for tilsynet.

Konsulentens anbefaling: –

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent:  –

Pædagogisk læringsmiljø i relation til børns leg: (børneinitierede lege og vokseninitierede lege) Hvad ser vi efter: Børneinitierede lege, legemuligheder for alle børn, udvalg af legetøj, alle børn er attraktive legekammerater, indretningen inde og ude, muligheder for forskellige typer leg, voksnes understøttelse af leg – ved at iagttage, guide og hjælpe aktivt og ved at deltage i lege m.m.

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis) Det er min vurdering, at der i Humlebien er gode legemuligheder for børnene både inde og ude. Indretningen giver børnene mulighed for børneinitierede lege. Der er i indretningen nicher, fx dukkekrog, bogreol, kasser med legetøj der inviterer til lege.  En vuggestuegruppe med fire af de mindste vuggestuebørn var netop blevet færdige med at spise frokost, de ventede på stuen, inden de skulle ud og sove. Den voksne spurgte børnene ”skal vi læse bog? ”

Konsulentens anbefaling: Fortsætte de nuværende principper for indretning.

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent:  –

Relationer: (mellem børn og voksne, børnenes indbyrdes relationer og de voksnes indbyrdes relationer) Hvad ser vi efter: nærvær, fordybelse, omsorg, tilgængelighed, imødekommelse, tryg tilknytning, muligheder for at udvikle sig og få nye relationer, anerkendende og respektfuld kropslig og sproglig kommunikation og interaktion m.m.

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis) De voksne var opmærksomme på børnenes verbale og kropslige kommunikation, venlige og imødekommende. Det fx blev observeret i måltidet, og i en vuggestuegruppe der var færdige med at spise. I vuggestuegruppen ventede børnene på at skulle ud og sove. Den voksne var på gulvet sammen med børnene og legede Bjørnen sover, børnene grinede og virkede glade for legen.

Konsulentens anbefaling: Fortsætte den gode praksis.

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent:  –

Forældresamarbejde: (Dialoger mellem forældre og personale) Hvad ser vi efter: Imødekommende, anerkendende og individuelt tilpasset samspil og kommunikationen mellem forældre og personale m.m.

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis)  Der var ingen forældre tilstede i tilsynet.

Konsulentens anbefaling: –

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent:  –

Har konsulent og leder drøftet særlige forhold på tilsynet? Fx sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige forhold, der skal rettes. Hvis “ja” – hvilke?

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis) Der er ingen sundhedsmæssige forhold, der skal rettes.

Lederen deltog i tilsynet og observationer i tilsynet er drøftet.

Konsulentens anbefaling: –

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent:

 

________________________________________________________________________________________________________

 

Anmeldt tilsyn, d. 14. maj 2019

Institution Humlebien
Adresse Ceresvej 9, 1863 Frb. C.
Leder Stine Storch
Status (selvejende/kommunal/privat) Privat
Normerede pladser 0-3 år 22
Normerede pladser 3-6 år 28
Pædagogisk konsulent Iben Lunderskov
Dato for tilsynsbesøg 14. maj 2019

 

Rammen for det anmeldte tilsyn
Frederiksberg Kommune udfører årligt et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i samtlige dagtilbud jf. Dagtilbudslovens § 5. Formålet er at sikre, at børns ophold i dagtilbud lever op til lovgivningen og i øvrigt er i overensstemmelse med det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen.

Tilsynene er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud og varetages af Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter.

Forud for det anmeldte tilsynsbesøg indsender ledelsen oplysninger om de opgaver, som dagtilbuddet er forpligtiget til at arbejde med. På tilsynsbesøget drøfter de pædagogiske konsulenter og ledelsen den pædagogiske praksis og de udviklingstiltag, der foregår i dagtilbuddet. De pædagogiske konsulenter vurderer kvaliteten heraf og der indgås aftaler om yderligere kvalitetsudvikling. Lederens korte status for arbejdet, Udviklingspunkter og aftaler er indeholdt i denne tilsynsrapport.

 

Opgave Ledelsens korte beskrivelse af status for arbejdet siden seneste anmeldte tilsyn.
Effektstyring Vi kalder det ikke ”effektstyring”, men arbejder stadig meget med begreberne ”livsduelighed” og ”skoleparathed”. Vi har bl.a. arbejdet med ”hvem er jeg – i forhold til andre” via tegne sig selv, tegne sin ven, fokus på hvad enkelt har lavet i weekenden – og turde fremlægge det for hinanden, fokus på familie, adresse og kommende skole.
Pædagogiske læreplaner Vi arbejder dagligt med de pædagogiske læreplaner, og vi er blevet tydeligere i at vise hvordan de forskellige temaer bliver berørt. Bedre dokumentation på stuerne. Ansvar er fordelt ud blandt personalet (meget medansvar og indflydelse).

I forhold til de nye styrkede læreplaner afholder vi en dag hvor alle i personalegruppen er med til at formulere og forme de nye læreplaner – netop for at give medansvar, indflydelse og engagement.

Inkluderende praksis Der er sket lidt ændringer i forhold til indretning med fokus på det gode samt inkluderende læringsrum. Personalet bliver inddraget og hørt.

Forældrene hører vores behov og hjælper hvor de kan. Det gode forældresamarbejde er i den grad vedligeholdt.

Institutionens pædagogiske praksis, udvikling og kvalitet Vi øver os i at evaluere på kursus og møder til personalemøder, således at hele personalegruppen høre om det.
Ledelsesopgaven, herunder samarbejdet i ledelsesteamet. Den nye leder er faldet på plads i rollen som leder, og selve processen i at gå fra medarbejder til leder. De fleste ledelsesopgaver er stiftet bekendtskab til nu, og leder er ved at finde sin retning – med nye tiltag og stadig i Humlebiens ånd. Der er stadig fuld opbakning fra forældre og medarbejdere.

Leder har været alene i rollen, da souschef gik på barsel i september 2018 (og kommer tilbage oktober 2019).

 

Udviklingspunkter frem til næste anmeldte tilsyn
Effektstyring I Humlebien leger de kommende skolestartere fortsat skole en gang ugentligt. Der er fokus på at børnene skal kunne tale med og lytte til hinanden.

Humlebien har arbejdet fokuseret med inddragelse af børnenes perspektiver, og at børnene kan lege i forskellige fællesskabssammensætninger. Humlebien oplever, at børnene er gode til at have længerevarende og fordybede lege og vil fortsætte dette arbejde.

Pædagogiske læreplaner Der er arbejdet med at italesætte den pædagogiske praksis og have opmærksomhed på dokumentation og evaluering af den pædagogiske praksis. Humlebien benytter forskellige evalueringsmetoder, fx udarbejdes der ”drømmelommer” og medarbejderne laver opslag til forældre.

Næste skridt er at tage stilling til systematikker omkring den løbende evaluering.

Humlebien vil frem til næste anmeldte tilsyn arbejde videre med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan.

Humlebien deltager i de kommunalt tilrettelagte læringsdage med start til efteråret 2019.

Inkluderende praksis Der er arbejdet videre med de fysiske og æstetiske læringsmiljøer, herunder en større renovering af legepladsen. Dette arbejde fortsættes fremadrettet.

Forældresamarbejdet er fortsat særdeles velfungerende.

Institutionens pædagogiske praksis, udvikling og kvalitet Humlebien har som udviklingspunkt at fortsætte med at øve evaluering i forbindelse med kurser og møder til personalemøder, således at hele personalegruppen inddrages aktivt.

Humlebien vil fortsat arbejde på, at lave aftaler om, hvordan kursusindhold formidles og kommer til at leve i praksis.

Ledelsesopgaven, herunder samarbejdet i ledelsesteamet. Der vil det kommende år fortsat være fokus på at konsolidere ledelsen i samarbejde med forældre og medarbejdere.

 

Konsulentens vurdering, aftaler og opfølgning
Opfølgning på seneste uanmeldte tilsyn På seneste uanmeldte tilsyn konkluderede den pædagogiske konsulent følgende:

De pædagogiske aktiviteter i Humlebien giver børnene gode muligheder for aktiv og meningsgivende deltagelse, og børnenes leg understøttes i høj grad. Humlebiens praksis giver børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. De voksne er imødekommende og tilgængelige, og børnene samarbejder og fremstår optagede af, at legene skal fungere for alle dem, der deltager.

 

Der blev givet følgende anbefaling:

Ledelsen skal sørge for, at børnehavebørnenes sovemadrasser bliver adskilt evt. ved brug af madrasskab.

 

Opfølgning:

Humlebien er i gang med at indhente tilbud på en løsning. Evt. kan der findes en løsning med hjælp fra en forælder.

Opfølgning på aftaler fra seneste anmeldte tilsynsbesøg Der er ikke givet anbefalinger til særskilt opfølgning på seneste anmeldte tilsynsbesøg.
Lederens indsendte forslag til punkter til dagsordenen Rollen som leder – ansvar. Vokse med opgaven, turde at fralægge ansvar samt uddelegere opgaver.

 

Er drøftet under punktet om ledelse ovenfor.

Konsulentens udvalgte punkter fra tilsynsforberedelsen Der er ikke udvalgt supplerende punkter fra tilsynsforberedelsen.

 

 


 

BØRNEMILJØVURDERING

Psykisk børnemiljø

 

Målsætning

Vi vil i samarbejde med forældrene give barnet omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at barnet får en god og tryg opvækst. Vi vil fremme barnets læring og udvikling af kompetencer gennem leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver barnet mulighed for fordybelse, udfordring, udforskning og erfaring.

Dette er uanset barnets køn, alder og modenhed.

Endvidere vil vi give barnet medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokratiet. Vi vil bidrage til, at udvikle barnets evner til at indgå i fællesskabet.

 

Handleplan

Barnets trivsel med de andre børn

At barnet trives med de andre børn mener vi er vigtigt i forhold til barnets almene trivsel i hverdagen. Hvis vi kan se, at et barn ikke trives i børnegruppen, laver vi i personalegruppen, en handleplan på baggrund af det enkelte barns kompetencer og behov.

 

Barnets trivsel med de voksne

At barnet trives med de voksne mener vi er en forudsætning for, at barnet kan føle sig tryg i hverdagen. Det er den voksnes ansvar at skabe en god kontakt til det enkelte barn.

 

Fællesskab

For at barnet kan styrke og udvikle de sociale kompetencer, er det vigtigt at det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet. Er dette ikke tilfældet diskuterer vi i personalegruppen, hvilke pædagogiske tiltag der skal til, for at barnet bliver integreret i børnegruppen.

Vi vil her bl.a. se på det enkelte barns kompetencer og interesser.

 

Venskaber

For at barnet har mulighed for at skabe venskaber giver vi barnet ro til at fordybe sig i hverdagen. For de børn som har lidt svært ved at skabe venskaber tilrettelægger vi pædagogiske aktiviteter. Vi deler ofte børnegruppen op i mindre grupper for bl.a. at bakke op om spirende venskaber, men også for at hjælpe barnet med at skabe nye.

 

Tryghed

Det er vigtigt at barnet og forældre føler sig trygge ved at komme i institutionen. Imødekommenhed over for barnet og forældrene giver en god start på dagen og mulighed for udvikling og læring og et godt fælles samarbejde omkring barnet.

 

Tillid

Et godt fundament for at fremme barnets udvikling og kompetencer er, at skabe tillid mellem den voksne og barnet. Det er den enkeltes voksnes opgave at vise barnet tillid, troværdighed og loyalitet.

 

Medbestemmelse

Barnet vil, taget alder og modenhed i betragtning, få medbestemmelse i dagligdagen. Det kan f.eks. være i aktiviteter, leg og dagligdagspligter.

 

Medansvar

Barnet vil, taget alder og modenhed i betragtning, få medansvar i dagligdagen. Det kan f.eks. være i aktiviteterne, legen og ellers generelt i hverdagen.

Endvidere vil vi lære børnene om det ansvar vi har for os selv og for hinanden samt forståelse for demokratiet.

 

Børns læring og fordybelse

Vi har valgt i børnehavegruppen at prioritere en stilletime midt på dagen. I denne stund har børnene mulighed for at stresse af i både krop og sind. Her læses historie fra kapitelbøger og lyttes til klassisk/afslapningsmusik. Vi mener, at afslappede og afstessede børn har større potentiale for at udvikle sig, fordybe sig og indgå i sociale sammenhænge.

På Sol & Stjernestuen sover alle børn midt på dagen. Her ligger de på hver sin madras med voksne, der sidder omkring dem indtil alle er faldet i søvn.

Alle børn på Himmelstuen sover efter behov i egen barnevogn, hvilket også en en tryghedsskabende faktor. Alt efter alder sover nogle en gang og andre to gange om dagen.

 

Fysisk børnemiljø

Målsætning

Vi ønsker at fremme barnets læring og udvikling af fysiske kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver barnet – uanset alder, køn og modenhed, mulighed for fordybelse, udfordring, udforskning og erfaring.

 

Handleplan

 

Indendørs

Vi har nu forsøgt at skabe nogle små kroge på de enkelte stuer, hvor børnene, så vidt det nu er muligt for at finde fred og ro til at fordybe sig i deres leg. Samtidig har vi også lagt vægt på, at der skal være gulvplads, så børnene har mulighed for at lege og lave fysiske aktiviteter der kræver gulvplads.

Endvidere har vi lånt en gymnastiksal hver tirsdag i vinterhalvåret, hvor vi gennem leg tilrettelægger pædagogiske aktiviteter.

 

Udendørs

Legepladsen (Haven) er, ligesom indenfor, indrettet med små kroge, så børnene har mulighed for at finde fred og ro til at fordybe sig i legen.

For at børnene kan få rørt sig har vi bl.a. et gammelt træ som de klatrer i, gynger – til såvel store som små, rutsjebane og balancehjørne.

Vi bruger meget nærmiljøet til at udfordre børnene fysisk, bl.a. Frederiksberg Have, Vestamagers naturlegeplads, Femøren, Landbrughøjskolens Have, diverse legepladser osv.

 

Sundhed

Hygiejnen er en vigtig sundhedsfaktor i institutionen. Vi i personalegruppen er meget opmærksomme på at hygiejnen er i orden og forsøger at motivere børnene i samme retning.

Vi har ikke en decideret sukker-politik i huset. Men holdningen er, at der er forskel på hverdag og fest. Det vil altså sige, ingen søde sager i hverdagen, men det er okay med kage, is eller lignende til højtider.

Endvidere mener vi at motion i dagligdagen er vigtigt når vi taler om sundhed. Derfor tager vi ofte på ture ud af huset hvor børnene får rig mulighed for at bevæge sig.

 

Ergonomi

Stuerne er, mht. til det ergonomiske, indrettet bedst muligt. Stole og borde i børnehøjde. Komfortable siddehjørner med bl.a. sofaer og madrasser på alle stuer. Badeværelse med inventar i børnehøjde også.

 

Pladsforhold

Vi har forsøgt at udnytte pladsen på stuerne og i Haven bedst muligt. Det vil sige, på stuerne har vi bl.a. klapborde – som kan enten slås op på væggen eller klappes sammen for at give mere gulvplads.

For at få mere plads i dagligdagen, deler vi børnene op i grupper, så nogle går i Haven, nogle går på tur og andre bliver på stuerne og leger.

 

Materialevalg

For at skabe mere ro på stuerne, er vi meget bevidste om materialevalget. Bl.a. har vi skiftet plastikkasser ud med kurve, købt tæpper til at lægge på gulvet, så klodser bl.a. ikke larmer så meget.

Når vi køber noget nyt legetøj eller nye materialer er vi bevidste om hvad disse indeholder og at de ikke er skadelige for børnene.

 

Indeklima

At indeklimaet er i orden er vigtigt for både børn og voksne, så for at dæmpe støjen på stuerne har vi hængt støjskyer op. Vi er også opmærksomme på i forhold til støj, at vi har placeret lamper således at de skaber rum i rummet – det vil sige at der er tydelig afgrænsede legeområder, som er med til at fordele børnene på stuerne.

Vi er opmærksomme på at daglig udluftning er en vigtig faktor for et godt indeklima samt daglig rengøring. Derudover har vi i 2014 fået ventilationssystemer i hele huset, som også er med til at forbedre indeklimaet i vores institution.

 

Sikkerhedsmæssige forhold

Børnenes sikkerhed er højt priorteret. Dette gælder både ude og inde.

For at opnå den optimale sikkerhed gennemgår vi indimellem sikkerheden både ude i Haven og indenfor.

Vi har af sikkerhedsmæssige årsager lavet nogle regler som vi forventer bliver accepteret af dem som kommer i huset, f.eks. at dørene fra stuerne ud i Haven kun må benyttes af personalet, ingen leg på trapperne, at lågen ud til vejen aldrig må stå åben, at forældre, barnepiger eller bedsteforældre siger “farvel”, så personalet ved hvem der er hentet og at forældrene altid giver besked, hvis andre end forældrene henter barnet.

 

Bevægelsespolitik

Hvad vil vi opnå:

Vi vil opnå, at børnene får, så mange muligheder som muligt, for at bevæge sig, og at de føler glæde ved bevægelse. Glæden ved bevægelsen skal være en drivkraft. Vi vil opnå, at børnene bevæger sig på mange forskellige måder hver dag. Derved får børnene styrket deres krops muskler og deres hjerner, samt deres muskel/led sans, vestibuler sans og taktil sans, samt generelt styrket sundheden og lagt grunden for gode bevægelsesvaner. Bevægelse skal ligeledes medvirke til, at give børnene kropsbevidsthed, så de får en fornemmelse for deres egen krop, kroppens formåen og reaktioner. Det er også vores mål at lære børnene at slappe af, da vi oplever at det kan være svært for nogle børn at være i ro. Vi finder at det er vigtigt at barnet kan balancere mellem at være aktivt, både fysisk og på andre måder, og kan finde ro i en stille aktivitet eller søvn, hvis de er trætte.   Evaluering. Hvad skal fastholdes og hvad skal forandres og hvordan

Hvordan vil vi nå vores mål:

Der er bevægelse i vores hverdag, som kommer af sig selv. Når børnene leger i vores have løber de, klatrer i træer og på legeredskaber. De balancerer på balance bomme, gynger og slår koldbøtter på en stang. De kravler gennem rør og ind i huler og rucher på ruchebane og går og kravler på trapper og spiller bold, alt sammen for at bevæge sig og oftest som en del af en leg.  Da vores have ikke er så stor kan der være begrænsninger, når vi alle er ude, og begrænsninger som skyldes at legen skal foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Vi har mange trapper både ude og inde og de giver automatisk daglig bevægelse. Fra tidlig alder, når børnene kan kravle sikkert selv, går/kravler de selv op og ned ad trapperne. Vi bærer ikke børn, der selv kan gå eller kravle på trapperne, men er lige bag dem for en sikkerheds skyld. Vi opfordrer og viser at vi forventer, at de kan og vil selv. Er de bange, viser vi forståelse og hjælper med en hånd og opbakning og at skabe tryghed i situationen. Vi presser dem ikke, men deler glæden med dem, når de overvinder deres betænkelighed og forehavendet lykkedes. Børn som kan gå selv, med en voksen ved hånden hvis de ikke er helt sikre, går selv når de skal fra stuen, rundt i huset, til garderobe og badeværelse. Der er dog undtagelser hvis barnet træt og ked af det. Anden bevægelse kan være en del af en aktivitet. Vi går til musik en gang om ugen med de ældste 36 børn, fra september til maj. Her leger børnene sanglege, synger og danser. Vi har samtidig et musik hold i Humlebien for de resterende børn, som er gamle nok til at deltage. Ud over den ugentlige musikaktivitet, som altid er den samme, så foregår aktiviteter ture og lign. altid i mindre grupper. Gruppens størrelse tilpasses aktiviteten og den gr. Børn der skal med. Pædagogen planlægger hvordan den gruppe børn, der er med, skal udfordres, så de får lyst til at deltage og får en god oplevelse. Vi tager på ture i nærområdet, hvor de børn der kan, går selv og de børn der bliver kørt i klapvogn kommer op at gå, så snart de er kommet frem til den park eller legeplads besøget gælder. Børnene kravler selv op og ned fra klapvognen, så snart de er i stand til det. Børn over 3 år går selv. Vi tager udgangspunkt i de børn der er med på tur, når vi vælger hvor turen skal gå hen. Når tur målet, eller en del af det, er bevægelse, vælger vi at tage steder hen som vi ved, har andre muligheder for at bevæge sig, eller som giver nye/andre udfordringer og en anden lyst til og mulighed for at bevæge sig, end de muligheder børnene har hjemme i institutionen. Det kan være en legeplads med en bakke, eller et andet underlag for de mindste.  Det kan være en tur til Frederiksberg have for at kikke på ænder og andre fugle kan kombineres med en løbetur til den store bakke med løb op og ned ad bakken eller en trille tur ned. Det kan være en stor naturlegeplads med en masse plads og andre legeredskaber, boldbane eller en stor græsplæne med mulighed for fælles lege med faldskærm, bolde, agilliti bane eller konkurrencer for de større børn. Det kan også være en tur til Amager strand park eller naturskolen på amager hvor der er mulighed for andre motoriske udfordringer end en by legeplads kan give. Det kan også være en gruppe større børn som interesserer sig for fodbold, som går med en voksen på en boldbane for at spille fodbold. Indendørs kan det være at hoppe i madrassen eller slå koldbøtter. Det kan også være fange lege eller slås/bryde lege med en voksen på sidelinien så ”kampen” ikke går over børnenes grænser. Det kan være musik der sættes på, og der danses.  Vi har, som et eksempel, i en periode, haft en voksen, som havde erfaring i at undervise i dans, som underviste de store børn i dans en gang om ugen. På den måde udnytter vi de kompetencer de voksne er i besiddelse af. Vi har i perioder været så heldige at få rådighed over en gymnastiksal om formiddagen, en time en gang om ugen, i vinterhalvåret. Det giver os mulighed for bevægelses lege, strukturerede regel lege såvel som ustrukturerede lege, med store armbevægelser, løb, boldspil og kravlen i ribber mm. Vi skiftes i grupperne til at bruge salen men laver også aktiviteter på tværs af grupperne, hvor alle, og især de små, har stor glæde af at kunne bevæge sig uden at være hæmmede af meget overtøj.  Nogle børn er ikke så glade for at bevæge sig, og det kræver en ekstra indsats fra pædagogen at sørge for, at også disse børn finder glæde ved at komme op af klapvognen og gå eller løbe en tur, eller deltage i en aktivitet. Vi har, som et andet eksempel, i en periode i mellemgruppen, haft en fast aktivitet for børn, som har ekstra behov for motorisk stimulering, en gang om ugen. Her er det vigtigt at det skal være sjovt at være med, så børnene oplever glæde ved bevægelse. Aktiviteterne har udgangspunkt i den gruppe børn der er med, og hvad de har brug for at få styrket. Vi har fokus på at stimulere og udvikle de primære sanser og derved også deres mentale udvikling, da det hænger sammen. Vi ser, at børnene ikke bare har stor glæde af aktiviteten, men også udvikler deres motorik og bevæger sig mere. En måde at gøre bevægelse sjov kan være at der er fart, snurre ture, overraskelse og fællesskab, som en del af aktiviteten. En del af de daglige aktiviteter som inkluderer bevægelse er at gøre børnene selvhjulpne, både personligt med af og påklædning af tøj og fodtøj samt at rydde op, og pakke sin madpakke ud. Men også at hjælpe fællesskabet, så som at dække rullebord og dele madkasser ud, hente kurven til de tomme madkasser. Opgaver de større børn gerne deltager i. Nogle børn har et højt tempo og har svært ved at geare ned og slappe af, af sig selv. Vi synes der skal være en balance mellem at være aktiv og slappe af. Derfor sætter vi aktiviteter i gang, som giver børnene mulighed for at tage en pause. Det kan være et tilbud om at få læst en bog, lege en leg, der foregår i et roligt tempo, hvor en voksen er med, for at hjælpe eller er ved sidelinien for at guide. Det kan også være at dele børnene op i mindre legegrupper. Derudover har vi, i Humlebien, en søvn/hvile politik. Vi har siden Humlebiens start holdt middagshvile. Hviletimen betyder meget for os. Den gør det muligt for alle at få et pusterum midt på dagen, hvor hele huset gearer ned og slapper af. Hviletimen giver os alle nye kræfter til resten af dagen, så børn og voksne får et bedre børne og arbejdsmiljø, med mere ro og færre konflikter. Det sænker støjniveauet og barnet får en mulighed for at sove eller slappe af, efter behov.  Hvis barnet ikke har behov for at sove kan det slappe af og det skal ikke forholde sig til andet end sig selv og den madras det ligger på og for de mindre børn evt. sut og bamse. Børnene har ofte en travl dag, med mange indtryk og mange relationer mellem børn og voksne at forholde sig til. Vi ved fra forskning, at både kroppen og hjernen har brug for hvile indimellem, for at vokse og fordøje indtryk, og at kroppen får et bedre immunforsvar, med mindre sygdom til følge. Vi tilpasser sove/hvile situationen til børnenes alder og behov. De mindste børn (0-2 år), sover når de er trætte i deres egen barnevogn udenfor, en eller to gange om dagen, efter behov. Alle de andre børn hviler eller sover på madrasser, som bliver lagt ud på gulvet. På mellem stuen (1½-4 år) sidder de voksne hos børnene, til de sover. De børn der ikke falder i søvn i løbet af en time, står op når de voksne går ud. De børn der sover, står op og får tøj på efterhånden som de vågner. Omkring kl. 14 trækkes gardiner fra vinduerne og de børn der sover endnu, begynder så småt at vågne. Vi vækker ikke børnene, de vågner af sig selv når der kommer ”liv” omkring dem. Dog vækker vi børn efter kl. 14, hvis det er nødvendigt, efter aftale med deres forældre. Hos de største børn (3-6 år) læses højt af kapitel bøger og der tales om emner, som børn og voksne er optaget af, eller der spilles afslappende musik. De, der er trætte, falder i søvn. Hviletimen varer en time. Bevægelsespolitikken er udarbejdet med udgangspunkt i vores læreplaner og vores daglige praksis. Vi evaluerer bevægelsespolitikken, samtidig med evaluering af læreplanerne. Vi gennemgår politikken og ser om noget skal ændres. Om noget ikke længere er aktuelt eller/og nyt skal tilføjes. Vi følger med i den faglige debat på området og forholder os til, om vore mål skal ændres og om vi lever op til vores mål. Vi lægger vægt på at bevægelses politikken er under stadig forandring. Der kommer nyt personale til som sætter sit præg på den, og vi tager også altid udgangspunkt i børnegruppers særlige behov.

 

Mad- og måltidspolitik for Humlebien

Mål og visioner Vi ønsker at bevare en madkultur, hvor der bakkes op om en god fællesskabsfølelse omkring måltidet, hvor både børn og voksne er samlet. Vi har ikke køkkenfaciliteter, så vi selv kan tilberede mad, vi er derfor et modtagekøkken. Forældrene har besluttet at de hellere vil give børnene madpakker med, end at få mad fra et catering firma, hvilket vi har prøvet. Børnene ser madpakkerne, som en hilsen hjemmefra, som deres mor eller far har lavet til dem, og som børnene er meget glade for og stolte af. Det er med til at binde hverdagen sammen for dem.

Måltider serveret i institutionen

Vi serverer ikke morgenmad da vi først åbner institutionen kl. 7.30. Til frokost har børnene madpakker med hjemmefra. Til eftermiddags måltid, bliver der serveret økologisk brød og økologisk frugt. På nuværende tidspunkt, er der ikke nogen børn af anden etnisk herkomst, men hvis der kommer nogen, vil vi tage hensyn til det, ligesom vi tager hensyn til børn med allergi. De ældste børn, som er over 3 år får vand til måltiderne. De yngre børn får tilbudt økologisk letmælk.  

Rammer for måltidet.

Børnene vasker hænder før et måltid. Børnene sidder i mindre grupper, og vi har faste spisetider, tilpasset børnenes alder. Der sidder en voksen ved hver gruppe, og spiser sin egen mad. Hos de mellemste og største børn, tales om hvad børnene har med i madpakken, hvad de kan lide og ikke lide, hvad der er sund mad. Vi opfordrer børnene til at smage på maden, selvom de ikke umiddelbart vil spise det. Børnene inspireres af hinandens madpakker, så de kan sige derhjemme, hvis der er noget de gerne vil have med i madpakken, som de kan se at en anden har med. Vi sørger for at der er ro om situationen, at alle sidder på stolene, og spiser. Vi bruger også spise situationen til at tale om andre ting, som f.eks. hvad de har lavet i weekenden eller emner de er optaget af. Børnene hjælper med at hente madpakkerne i køleskabet og deler madpakkerne ud, på skift. De store børn læser navnene på madkasserne og de mindre kender hinandens madkasser. Børnene pakker selv deres madpakker ud. Hvis det er svært, får de hjælp. De rydder selv op efter sig, smider papiret i skraldespanden og madkassen i kassen til tomme madkasser Vi holder bordskik, inden for rimelighedens grænse. Nogen børn er meget hurtige og andre er meget langsomme, og vi finder et tidspunkt hvor alle har fået spist rimelig meget af deres mad før de må rejse sig.  

Fest og fødselsdag

På stuen, med de mindste børn (0-2 år), må der ikke medbringes fede og søde sager i form af slik og kage. Forældre og personale finder alternativer i form af frugt og brød som ikke er sødt.  På de andre stuer er det er op til forældrene, hvad de vil servere til fødselsdag, men vi beder dem om at holde igen med de søde og fede sager.   Til hverdag får børnene ikke slik, kage og saftevand. Når vi holder fest, ca. 3 gange om året, synes vi at det godt må være lidt anderledes. Så kan der godt være en kage, eller saft eller is, i små mængder.

Udbredelse af kendskab til sunde madpakker

Vi har før haft en sundhedsplejerske til, at komme på et forældremøde i en af grupperne, hvor personalet oplevede, at der var et behov for at tage emnet op. Det vil vi gøre igen hvis behovet skulle opstå. Vi oplever at forældrene er gode til, at give børnene nogle gode og ernæringsrigtige madpakker med. Det er i første omgang forældrenes ansvar, men også det pædagogiske personale, der påtager sig ansvaret for, at alle børn får sunde madpakker. Det er det pædagogiske personales ansvar, at tage emnet op med forældrene, hvis der er behov for det. Hvis børnene har usund mad med taler vi med forældrene om det og hvis det er en mindre ting, f.eks. hvis det er noget barnet ikke kan lide, eller gerne vil have med, så lægger vi en seddel i madkassen om det.

Plan for udarbejdelse og revision

Mad og måltids politikken bliver udarbejdet af ledelsen i samarbejde med det øvrige personale. Tov holder er ledelsen. Forældrebestyrelsen er blevet orienteret i processen, og har godkendt mad og måltidspolitikken. Mad og måltids politikken er tilgængelig på vores hjemmeside. Mad og måltids politikken tages op til revision en gang om året.

 

 

De Nye Styrkede Læreplaner

Pædagogisk læreplan for

Børnehuset Humlebien 2021

­­­­­­­­­­­

Hvem er vi?

Børnehuset Humlebien er en forældreoprettet daginstitution i Frederiksberg Kommune, som har eksisteret som puljeinstitution siden april 1992. Humlebien er pr. 1. november 2008 overgået til at være en privat institution.

Huset er placeret i et roligt villakvarter på indre Frederiksberg tæt på grønne områder som Landbohøjskolen, Frederiksberg Have og Sønderparken. Ligeledes er der flere offentlige legepladser i vores nærområde, som vi ofte gør brug af.

Huset bærer præg af at være en gammel villa, hvilket både kan have sine fordele og ulemper. Da vi bor til leje i huset prioriterer vi at bruge vores penge på børn og personale frem for at vedligeholde huset. Men det har også sin charme at huset er så unikt og ikke så ”finpudset”. Her er en hjemlig atmosfære og et knap så klassisk institutionelt look. Til huset hører en grøn og vild have fyldt med æbletræer, figentræer og bærbuske. Haven rummer også gynger, sandkasse, klatretræ, sansegynge, legehuse og legetårn i forskellige niveauer med hemmelige huler og rutsjebane. Haven bruges af alle børn i huset og bruges gerne dagligt i al slags vejr.

Vi har 50 børn i alderen 0-6 år, fordelt på tre grupper: Himmelstuen, Sol & Stjernestuen og Børnehaven. I stueetagen hører Himmelstuen og Sol & Stjernestuen til og på 1. salen er børnehaven. Børnegruppen består primært af børn fra Frederiksberg Kommune og mange fra vores lokalmiljø blandt andet flere børn fra vejen.

Vores stuer er inddelt i forskellige legezoner. Vi har fokus på at have flere rum i rummet og at rummet kan ændre sig alt efter børnegruppe og behov. Vi lægger vægt på at skabe ro og omgivelser, der giver børnene mulighed for at fordybe sig i leg, alene eller sammen med andre. Legen er vigtig for børnenes udvikling. Det ses bl.a. ved, at børn aldrig leger en leg, der ikke har betydning for dem. Vi begrænser derfor faste aktiviteter og giver ofte børnene mulighed for at sige nej til et tilbud om tur eller aktivitet. Vi deler altid børnene op i mindre grupper; f.eks. nogle ud af huset, nogle laver en pædagogisk igangsat aktivitet på stuen og andre er i haven. Vi tager dog fast afsted på Musikhøjskolen i Smallegade én gang om ugen med de 34 ældste børn i huset.

Aktiviteter der sættes i gang, legetøjet der anskaffes og indretningen af rummene i grupperne tager udgangspunkt i børnene – i de interesser og behov, der rører sig i gruppen for tiden. Andre aktiviteter udspringer af de voksnes interesser og ideer hvilket inspirerer børnene.

Det skal være sjovt, trygt og hyggeligt at være i Humlebien. I og med at vi ikke er et større hus kender stort set alle børn, forældre og ansatte hinanden, hvilket skaber et tæt fællesskab og en familiær stemning. Vi er alle én stor humlebi-familie.

 

Pædagogisk grundlag

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

”De centrale elementer er:

§  Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.

§  Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

§  Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

§  Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

§  Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

§  Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

§  Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

§  Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

§  Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

 

 

Børnesyn, dannelse og børneperspektiv –

Leg, læring og børnefællesskaber

­

Hvordan kommer de første fem elementer ud af de ni til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

 

Børnesyn, dannelse og børneperspektiv:

I Humlebien arbejder vi med at skabe et trygt, roligt og udviklende børnemiljø. Humlebien skal være et sted hvor der er plads til både at hoppe, klatre og lege vildt, men også sidde stille og tegne, lege med dukker eller dyr – og dette på næsten samme sted.

Endvidere vil vi give barnet medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokratiet. Vi vil bidrage til, at udvikle barnets evner til at indgå i fællesskabet.

Dagens aktiviteter tager udgangspunkt i hvilke børn der er kommet samt deres interesser og behov. Aktiviteter udspringer fra både børn og voksnes interesser. Hvis der f.eks. er et barn der er meget interesseret i at lege med tog, har vi øje for dette og kan bringe det ind i dagens aktivitet.

Refleksion fra børnehaven: Børnene får opgaver som passer til deres alder og udvikling. F.eks. skal børnene samarbejde om at dele madkasser ud, rydde op og åbne stuer om morgenen.

Leg:

Vi lægger vægt på at skabe ro og omgivelser, der giver børnene mulighed for at fordybe sig i leg, alene eller sammen med andre. Legen er vigtig for børnenes udvikling. Det ses bl.a. ved, at børn aldrig leger en leg, der ikke har betydning for dem. Vi begrænser derfor faste aktiviteter og giver ofte børnene mulighed for at sige nej til et tilbud om tur eller aktivitet, hvis vi vurderer at en igangværende leg har stor effekt på udviklingen af deres relation.

Refleksion fra børnehaven: Vi vægter børns leg højt. Gennem leg lærer, udvikler og afprøver børn sociale normer. Gennem leg dannes uundværlige venskaber og børnefællesskaber. Gennem leg lærer børn at løse konflikter. De voksne er i nærheden (ved siden af), opmærksomme på at alle trives og er parate til at hjælpe hvis det er nødvendigt.

Læring:

Læring sker hele tiden og på alle tidspunkter af døgnet og Humlebien rummer mange læringsrum – lige fra når barnet træder ind i huset til de går herfra igen.

Vi ønsker at fremme barnets læring og udvikling af forskellige kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver barnet – uanset alder, køn og modenhed, mulighed for fordybelse, udfordring, udforskning og erfaring. Som pædagoger er vi hverken bagved eller foran, men ved siden af barnet for at støtte og vejlede det.

 

Børnefællesskaber:

For at barnet kan styrke og udvikle de sociale kompetencer, er det vigtigt at det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet. Er dette ikke tilfældet diskuterer vi i personalegruppen, hvilke pædagogiske tiltag der skal til, for at barnet bliver inkluderet i børnegruppen.

For at barnet har mulighed for at skabe venskaber giver vi barnet ro til at fordybe sig i hverdagen. For de børn som har lidt svært ved at skabe venskaber, tilrettelægger vi særlige pædagogiske aktiviteter til det formål. Vi deler børnegruppen op i mindre grupper for bl.a. at bakke op om spirende venskaber og følelsen af fællesskab og hjælpe barnet med at få øjnene op for nye relationer.

Refleksion fra Himmelstuen: Vi sammensætter små børnefællesskaber med fokus på barnets individuelle behov. På den måde giver vi børnene mulighed for at få øje på hinanden og danne legerelationer på tværs af alder og køn. Vi er opmærksomme på at små læringsrum er nødvendige for at alle børn føler sig set, hørt og forstået.

 

Pædagogisk læringsmiljø

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

 

Vi er bevidste om at læring sker hele dagen i alle situationer. Trivsel og tryghed er en forudsætning for læring.

 

En refleksion fra børnehaven: Alle skal føle sig modtaget og set når de kommer. Derfor har vi kun et rum åbent om morgenen, så vi kan være opmærksomme på, hvordan det enkelte barn har det når det bliver afleveret. Alle børn og voksne starter dagen med at sige godmorgen til hinanden.

En refleksion fra Himmelstuen: Vi skaber læringsmiljøer ud fra børnenes interesser hvor vi vækker deres nysgerrighed, så de bliver engagerede og deltagende i aktiviteter på stuen. Som voksne er vi nærværende og vedholdende, hvilket skaber rum for fordybelse og flow.

 

Samarbejde med forældre om børns læring

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

 

En god kommunikation har stor betydning for et godt samarbejde mellem personale og forældre. Der skal være gensidig tillid og respekt for forskellighed.

Vi vil i samarbejde med forældrene give barnet omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at barnet får en god og tryg opvækst.

Vi afholder faste forældresamtaler (trivselssamtaler, overflytningssamtaler og samtaler op til skolestart) samt samtaler efter behov, f.eks. ved sprogvurderinger eller mistrivsel.

Vi har fravalgt digital forældre intranet, da vi prioriterer den daglige personlige kommunikation med forældrene. Fordi vi er et lille hus er vi så heldige, at det kan lade sig gøre. Det er med til at fremme tilliden mellem personale og forældre frem for at sidde bag en skærm og skrive beskeder til hinanden, hvilket i sidste ende gavner samarbejdet om barnet.

Vi afholder mange arrangementer i løbet af året, hvor forældrene deltager; arbejdssøndage, sommerfest, fælles bondegårdstur, Lucia, forældreaftener og fødselsdage.

 

Børn i udsatte positioner

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

 

Vi kan søge råd og vejledning om børnene, i samråd med forældrene, hos pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), sundhedsplejersken, kommunal læge, talepædagog, ressourcekonsulenter og den pædagogiske konsulent.

I samarbejde med andre fagpersoner tager vi i mod råd og vejledning, udarbejder handleplaner og tilrettelægger hverdagen for børn i udsatte positioner.

 

Sammenhæng til børnehaveklassen

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen?

 

Skolegruppen har privilegier de mindre børn ikke har. De sidder alene (under opsyn) og spiser madpakker, har områder kun for dem – både ude og inde. Det har de for at lære at tage ansvar for sig selv, hjælpe hinanden, selv forsøge at løse konflikter og være selvhjulpen efter toiletbesøg. Alt dette fordi vi er bevidste om, at overgangen fra børnehavens trygge rammer med flere voksne per barn til den nye verden som skolebarn, kan være udfordrende.

Inden skolestart tager skolegruppen på et besøg på nærliggende skole, hvor de får en mild præsentation af hvad det vil sige at starte i skole. I samarbejde med de kommunale skole laves ”Barnets Stemme”, hvor barnet fortæller om sig selv og det sendes til den skole barnet skal starte på.

Refleksion fra børnehaven: Vi har en skolegruppe for de børn der skal i skole det kommende år. Skolegruppen leger skole en gang om ugen, hvor de blandt andet skal lære at fordybe sig i alderssvarende opgaver, som kræver koncentration og vedholdenhed samt arbejde i grupper og hjælpe hinanden.

 

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Vi bruger gerne nærliggende legepladser, parker og haver, f.eks. tager vi en tur til Landbohøjskolen, Frederiksberg Have eller en tur med metroen. Vi benytter os fast af Frederiksberg Bibliotek, Teatre og biograf på Frederiksberg.

Vi går på Musikhøjskolen i Smallegade en gang om ugen med alle børnene fra børnehaven og de 12 ældste børn fra Sol & Stjernestuen.

Vi låner fast to gange om ugen en sal på Bülowvejens Skole samt karatesalen ved Frederiksberg Rådhus, hvor der er god plads til at udfolde sig motorisk.

 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

 

Vi ønsker at fremme barnets læring og udvikling af fysiske kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver barnet – uanset alder, køn og modenhed, mulighed for fordybelse, udfordring, udforskning og erfaring.

Vi har skabt små læringsrum på de enkelte stuer, hvor børnene kan finde fred og ro til at fordybe sig i deres leg. Samtidig har vi også lagt vægt på, at der skal være gulvplads, så børnene har mulighed for at lege og lave fysiske aktiviteter der kræver gulvplads.

Vores have er, ligesom indenfor, indrettet med små læringsrum, så børnene kan lege uforstyrret, bruge deres fantasi og komme i flow. De har mulighed for at sidde under en stor trappe, i forskellige legehuse og gemme sig i huler i beplantningen. Haven rummer klatretræ, flere forskellige gynger, balanceudfoldelser og mulighed for at lege med sand samt blomsterbede, frugttræer og krydderurter.

 

De seks læreplantemaer

 

Vi beskriver de pædagogiske mål for de seks læreplanstemaer gennem refleksioner fra de tre stuer.

 

Tema 1: Alsidig personlig udvikling

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

 

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

 

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

 

Mål 1

Refleksion fra Himmelstuen: Vi har et planlagt indkøringsforløb med en fast voksen. For at skabe tryghed og tillid er det en fast voksen der modtager barn og forældre, ligesom den faste voksne har den primære omsorg og kontakt den første tid. Senere udbredes kontakten til de øvrige voksne på stuen. Barnets første møde med institutionslivet er særligt vigtigt for at skabe grobund for god trivsel og en sund udvikling.

Refleksion fra Sol & Stjernestuen: Vi anerkender og bekræfter børnene i deres handlinger og væremåder, så de er trygge og tør udforske kendte og ukendte situationer. Vi viser børnene at vi kan lide dem. Vi er imødekommende og interesserede overfor dem og det som optager dem.

Refleksion fra Sol & Stjernestuen: Vi understøtter barnet i at udfolde, udfordre og erfare sig selv i samspil med de andre børn. Dette gør vi ved at dele børnene op i mindre læringsmiljøer på tværs af køn, alder og interesser.

 

Mål 2

Refleksion fra børnehaven: Vi anerkender barnet, viser interesse for barnet i og udenfor Humlebien. Vi opfordrer til at hvert barn har et familiebillede hængende på stuen, for at anerkende alle familiekonstellationer. Vi ligger vægt på at besøge børnene i deres hjem, f.eks. til fødselsdag.

Refleksion fra Himmelstuen: Vi vægter en tryg relation mellem barn og voksen ved at være nærværende og tilstede i det vi laver med børnene. Vi viser omsorg, både fysisk og psykisk og ser børnenes individuelle behov.

Refleksion fra børnehaven: Hvis vi oplever at et barn ikke kan fordybe sig i en leg eller aktivitet, fastholder vi det i legen eller i rummet. Vi spørger ind til hvem barnet leger med, hvad og hvor det leger henne. Vi bliver i nærheden for at støtte barnet og skabe engagement og nysgerrighed for den vedblivende leg.

 

Tema 2: Social udvikling

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

 

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

 

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

 

Mål 1

Refleksion fra Himmelstuen: Vi lærer børnene de sociale spilleregler og at være gode ved hinanden, hvilket er med til at udvikle deres empati. Vi lærer børnene at vi deler legetøjet og at børnene kan forholde sig til hinandens følelser og behov. Vi viser børnene gode måder at tage kontakt til hinanden på og at vi som voksne er ved siden af og guider.

Refleksion fra Himmelstuen: I takt med barnets udvikling stiller vi krav til at barnet bliver en del af fællesskabet. Det indebærer at barnet lærer at kende og acceptere egen og andres integritet. F.eks. må barnet stoppe legen når et andet barn siger fra. Ligesom barnet må respektere et andet barns ret til at lege færdig med et stykke legetøj. Fællesskabet i gruppen kommer her til at betyde at børnene føler empati for hinanden.

 

Mål 2

Refleksion fra Himmelstuen: Vi lærer børnene at de hører til i et fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder og alle børn kan bidrage med noget. F.eks. i vores samlingssituation oplever barnet at de vælger sang på skift fra vores sangkuffert. Barnet lærer her at skulle vente og være deltagende i et fællesskab hvor andres behov også skal opfyldes.

Refleksion fra børnehaven: Vi fortæller børnene om de demokratiske og sociale spilleregler der gælder i og udenfor Humlebien. F.eks. at i en leg må man bøje sig hvis flertallet vil noget andet end én selv.

 

Tema 3: Kommunikation og sprog

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

 

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

 

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

 

Mål 1

Refleksion fra børnehaven: Vi læser højt i bøger i vores hviletime og snakker om dem efterfølgende med børnene. Børnene er med på tur på biblioteket, hvor de er med til at vælge de bøger vi læser i.

Refleksion fra Sol & Stjernestuen: Når vi tager på ture, taler vi om hvad vi ser med børnene og når vi kommer tilbage til huset, fortæller børnene hvad de har oplevet.

Refleksion fra Himmelstuen: Vi skaber et godt læringsmiljø ved at vi giver børnene erfaring med og kompetencer til at blive forstået og selv mestre sproget. Det gør vi ved at vi gentager og reagerer på børnenes pludren, vi er opmærksomme på at det vi siger og gør følges ad og at vores kropssprog er en stor del af kommunikation med de mindste børn.

Refleksioner fra Himmelstuen: Igennem hele dagen og vores daglige rutiner, sætter vi ord på handling og alt hvad der optager børnene. Vi taler med børnene i omsorgssituationer hvor vi er på tomandshånd med barnet. Her sørger vi for at der er pauser, hvor barnet kan komme til orde.

 

Mål 2

Refleksion fra Sol & Stjernestuen: Vi giver fælles beskeder, f.eks. når der skal vaskes hænder inden madpakker eller ud i garderoben og have tøj på. Beskederne gives ofte i rutineprægede situationer og er derfor lettere at genkende for børnene, da de mindste gør som de store og på den måde lærer at der er en sammenhæng mellem det kommunikative formål og handlingen.

Refleksion fra børnehaven: Vi skaber et læringsmiljø hvor børnene øver sig i at løse konflikter med sproget og ikke fysisk, samt at lytte til hinanden og vente på tur.

 

Tema 4: Krop, sanser og bevægelse

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

 

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

 

Mål 1

Refleksion fra børnehaven: Vi skaber læringsmiljøer hvor der er god mulighed for at slå sig løs og udtrykke sig til musik. Det sker både i Humlebien og på musikskole.

Refleksion fra Sol & Stjernestuen: Vi styrker kropsbevidstheden ved at tale om kroppen og benævne kropsdele når tøjet skal af og på, og i andre situationer hvor det er naturligt, samt til musik hvor vi leger og synger sange hvor kroppen er i fokus.

Refleksioner fra Himmelstuen: Vi laver aktiviteter hvor kroppen kommer i fokus, så børnene lærer at blive fortrolige med kroppens mange funktioner, bl.a. sanglege hvor kroppen nævnes, når der gives tøj på snakker vi om kroppens dele, vi betegner øjne, øre, næse, mund. Vi bruger kroppen til at kommunikerer med i form at signaler og fagter.

Refleksion fra Sol & Stjernestuen: Vi styrker finmotorikken bl.a. ved kreative aktiviteter, som perler, trylledej, tegne, male, klippe og klistre, men også ved selv at tage tøj af og på, pakke madpakken ud, lege med legoklodser, give dukkerne tøj på og lave puslespil. Vi styrker grovmotorikken ved at gå ture, løbe, hoppe, trille, gynge, danse og lave aktiviteter på motorikbane. Her styrkes ligeledes den vestibulære og kinæstetiske sans.

 

Mål 2

Refleksion fra Himmelstuen: Vi har fokus på at børnene bruger sanser hele tiden, bl.a. gennem mad, hvor de får lov til at røre ved maden inden de spiser den. Vi giver børnene mulighed for at have bare fødder, så de kan mærke at underlaget er forskelligt og udfordrer forskellige sanser ved at trille, dreje, gynge, stå på hovedet, røre ved forskellige materialer og lytte til at spille musik.

Refleksion fra børnehaven: Vi arbejder med at gøre børnene opmærksomme på deres kroppe, både i ro og aktivitet. F.eks. i hviletimen hvor børnene skal ligge på en madras hver og slappe af mens de får læst højt. Det styrker børnenes koncentrationsevne og giver deres hjerner og kroppe fornyet energi. Det giver dem også en læring i at mærke efter at mærke i kroppen; hvordan føles det at være i aktivitet og at være i ro. Vi laver sommetider slås lege og her lærer børnene deres egen og andres krops formåen, så de bliver fortrolige med kroppen og dens mangfoldige bevægelsesmuligheder.

 

Tema 5: Natur, udeliv og science

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

 

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

 

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

 

Mål 1

Refleksion fra Sol & Stjerne: Vi bruger haven og nærområdet som læringsmiljø. Vi undersøger naturen og de dyr der lever i den, og lærer børnene at respektere de levende organismer. Vi vækker nysgerrigheden i børnene, ved at lege i og med naturen året rundt. Vi har fokus på årstiderne og de forandringer der følger med.

Refleksion fra børnehaven: Vi fortæller om og viser hvordan vi sparer på de naturlige ressourcer, såsom at spare på vandet, strøm og varme. Vi snakker med børnene om hvordan og hvorfor vi skal passe på naturen, f.eks. ved ikke at kaste affald i naturen og at passe på dyr og planter.

Refleksion fra børnehaven: Vi snakker om former, farver og dyr i naturen og samler og bruger materialer fra naturen, der kan bruges til leg og læringsaktiviteter.

 

Mål 2

Refleksion fra Himmelstuen: Vi tilrettelægger vores udeliv efter årstiden og laver aktiviteter der passer til, f.eks. leger vi med vand om sommeren og hopper i visne blade om efteråret. Vi bruger naturen som et læringsrum hvor vi er bevidste om at være glæde ved naturen har en positiv effekt på børnene. Vi bruger naturen til at sætte gang i lege, f.eks. kan vi bygge huler, samle kastanjer og spise frugter fra haven.

Refleksion fra børnehaven: Vi snakker med børnene om vejret og om hvilket overtøj der er passende. Her er målet at børnene danner sig erfaringer med forskellige vejrfænomener.

 

Tema 6: Kultur, æstetik og fællesskab

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

 

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

 

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer

I Humlebien følger vi danske traditioner som jul, fastelavn og påske. Derudover har vi også vores egne traditioner omkring fødselsdage, blomstens uge, bedsteforældredag samt Lucia. Vi ligger særlig vægt på traditioner, normer og værdier som vi mener er vigtige for at børnene oplever mangfoldighed og fællesskabsfølelse.

 

Mål 1

Refleksion fra Sol & Stjernestuen: Vi besøger forskellige steder, hvor der gælder forskellige regler som er udsprunget af kulturen på stedet.

Refleksion fra Sol & Stjernestuen: Vi klipper gækkebreve i det tidlige forår, og når vi fejrer jul, fastelavn og påske synger vi sange og klipper og klistrer pynt til stuen. På den måde kobler vi traditioner og kreativitet sammen.

 

Mål 2

Refleksion fra Himmelstuen: Vi bruger kreative aktiviteter så børnene bliver en del af et fællesskab og kan begynde at udtrykke sig kreativt, bl.a. ved æstetiske læreprocesser. Gennem sansning vækker vi deres fantasi og nysgerrighed til at lave et kreativt produkt. Det kan være ved at male, tegne, klippe og klistre.

Refleksion fra børnehaven: Vi følger med i hvad der foregår kulturelt, og snakker med børnene om aktuelle begivenheder, og planlægger ture og aktiviteter efter det for at understøtte deres engagement og fantasi.

Refleksion fra børnehaven: Vi besøger diverse kunstudstillinger, museer, teatre og musikarrangementer i lokalområdet.

 

Evalueringskultur

 

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

 

Efter Stine blev leder i 2018, har hun haft for øje at indføre en tydeligere evalueringskultur i Humlebien.

Humlebien har altid været god til sit arbejde og har favnet læreplanstemaerne på en naturlig og overskuelig måde – gode tilsynsrapporter, lange ventelister, god omtale fra både nuværende og gamle forældre samt tidligere og nuværende personale og de mange mails og opkald vedr. en ønsket plads i Humlebien, bekræfter dette. Men Stine var interesseret i at vide HVORFOR og HVORDAN vi var blevet så gode.

 

HVAD:

Vi skal reflektere, synliggøre og ikke mindst gøre hinanden bevidste om vores kompetencer, og blive opmærksomme på hvor vi skal være endnu bedre.

 

HVORDAN OG HVORNÅR:

Til personalemøder bliver forskellige pædagogiske aktiviteter og nye tiltag evalueret og revideret. Vi har personalemøder en gang om måneden, hvor personalegruppen først vender fællesemner, og der kan spares med hinanden i plenum. Derefter går stuerne hver for sig, hvor der fokuseres mere på stuernes individuelle praksis og strategier.

Udover personalemøder sparer vi dagligt med hinanden. Vores hus er meget lille og vi kan ikke undgå at støde på hinanden mange gange dagligt. Vi laver også ofte planlagte aktiviteter med hinanden på tværs af stuerne. Her samarbejder personalet og får indblik i hinandens metoder og tilgange. Derfor stiller vi konstruktive spørgsmål til hinanden, fordi vi kender til hinandens arbejde, og fordi vi alle har henblik på at gøre vores bedste.

Under hviletimen midt på dagen mødes personalet i køkkenet, som fungerer som personalerum, hvor vi drøfter børn og situationer, og på den måde også dagligt får sparring eller inspiration fra hinanden. Dette er med til at hver enkelt får analyseret og reflekteret over egen praksis – som en selvevaluering.

 

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Evaluering af de pædagogiske læreplaner vil ske hvert 2. år på en pædagogisk dag, hvor vi alle bruger en hel dag kun på dette. Vi læser alle læreplanen igennem og stiller os kritiske overfor om vi gør som der står. Kan alle genkende det skrevne? Skal vi tilpasse læreplanen i forhold til de børn vi har? Læreplanen skal være et levende dokument – lever den op til det? Her menes, at det ikke blot er et skriftligt arbejde, men noget vi rent faktisk lever op til i dagligdagen.

I forhold til evaluering har alle medarbejdere noget at skulle have sagt. Alles ord har værdi og alles holdninger og meninger bliver respekteret og er anvendelige i forhold evaluering og revidering.

Ledelsen vil redigere læreplanen hvis nødvendigt, samt have ansvar for den pædagogiske dag.
________________________________________________________________________________________________________

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan
Børnehuset Humlebien 2021

 

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

Her kan I opliste, hvad I har haft særligt fokus på som en del af arbejdet med læreplanen, fx morgenstund, leg, social udvikling. I kan også indsætte billeder eller andet fra jeres arbejde

– Relationer børnene imellem, samt til de voksne.

– Bevidst opdeling af børn i små grupper, fokus på legerelationer, tryghed, trivsel og udvikling.

– Selvhjulpenhed

– Læring sker i alle rum og på alle tider af dagen

 

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en systematisk evalueringskultur. I kan fx beskrive, hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter, reflekterer over og evaluerer jeres pædagogiske praksis. I kan også beskrive, om I arbejder med særlige metoder, fx Redskab til selvevaluering, Tegn på læring, Redskab til forankringsproces eller om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med en særlig tilgang

 

Til hvert personalemøde bliver aktiviteter, rutiner – nye som gamle, opdeling af børn og andet drøftet i plenum og evalueret. Er det noget vi skal fortsætte med? Er der noget der ikke fungerer? Skal vi ændre noget for at gøre det bedre? Er der alternativer?

Dagligt sparer vi med hinanden og søger råd og inspiration gennem vores pædagogiske arbejde.

Vi samarbejder ofte på tværs af stuerne og kan dermed nemt hjælpe og støtte hinanden.

 

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

Her kan I kort skrive, hvordan I har grebet arbejdet an, fx om I har lavet workshop, gennemført konkrete evalueringer, haft oplæg fra interne eller eksterne. I kan også indsætte billeder eller lignende

 

Den nye styrkede læreplan har været undervejs i en lang periode og været udskudt nogle gange, og vi har holdt pauser med arbejdet fordi Covid-19 og hele logistikken og praktikken omkring det har fyldt en del.

Men inden Covid-19 havde vi en workshop hvor alle i personalegruppen var tilstede, og har været med ind over hvordan de kunne se sig selv og deres stuer i forhold til de 9 kernebegreber.

Ledelsen har efterfølgende nedskrevet personalets refleksioner og eksempler, og vi kan alle genkende læreplanerne.

Det næste vi skal have implementeret er det visuelle vedr. læreplanen. Ledelsen arbejder på at få lavet små ”bobler” i de forskellige læringsrum, hvor vi beskriver hvad der sker i den pågældende situation, hvilken læring der er og hvilke temaer og værdier der arbejdes med.

 

Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø

Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste to år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål for hver evaluering. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces. Vælg gerne evalueringer, som betød, at I efter­følgende ændrede jeres pædagogiske praksis

 

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

Her skriver I kort, hvilket område i jeres pædagogisk læringsmiljø I satte fokus på i evalueringen og hvorfor. Hvad var det I var nysgerrige på eller der udfordrede jer? Dette er trin 1 i evalueringscirklen

 

Vi evaluerer løbende på vores månedlige personalemøder, hvordan planlagte aktiviteter og rutiner fungerer for børnene (og i praksis for personalet).

Vi har i 2020 og 2021 haft særligt fokus på børnerelationerne og reflekteret over praksis, og evalueret hvordan vores nye rutiner grundet COVID-restriktioner har fungeret.

Formålet var at sikre børnenes trivsel og udvikling under den nye forandrede hverdag.

 

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Her beskriver I kort den dokumentation af det pædagogiske læringsmiljø, I har indsamlet i forbindelse med evalueringen. Pædagogisk dokumentation kan bestå af en vifte af forskellige måder at beskrive børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse på, fx praksisfortællinger, fotos, observationer, videooptagelser, screeninger, relationsskemaer, børneinterviews, tegninger. Indsamling af pædagogisk dokumentation er trin 2 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede

 

Vi tager løbende billeder og videoer med stuetelefoner og iPads af børnene i hverdags situationer og aktiviteter, som vi normalt hænger op i huset. Ipads hænger i huset, så forældre kan se videoer.

I løbet af 2020 har vi praktiseret at hænge billeder op i vores have i stedet, da forældrene ikke skulle ind i huset pga. COVID-19. Vi laver skilte og små tekster til billederne, og de ligger op til at børnene selv kan fortælle.

Børnene har ligeledes en personlig mappe, hvor diverse kreative produkter og fotos kommer i. Mappen følger dem hele Humlebi-tiden og de får den med hjem når de stopper i Humlebien.

Vi har plancher, opslagstavler og store billedrammer (både i børne- og voksenhøjde) med fotos af diverse årlige traditionstro arrangementer som hænger rundt omkring i hele huset.

Stuerne afholder trivselssamtaler og ekstra samtaler ved evt. bekymringer eller særlige indsatser med forældrene, hvor pædagogerne har fokus på børnenes trivsel og udvikling.

 

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Her skriver I kort resultaterne af jeres analyse, fx hvordan den indsamlede dokumentation gjorde jer klogere på det, I var blevet nysgerrige på? Hvad var jeres vurdering af det pædagogiske læringsmiljøs betydning for børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse? Dette er første del af trin 3 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet resultaterne på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede

 

Vi oplevede at forældrene manglede dokumentation og beskrivelse af dagens forløb, da COVID-19 startede og de ikke måtte komme ind i huset. Vi måtte tænke dokumentation på en ny måde.

Vores pædagogiske læringsmiljø blev mere udendørs end hvad vi før var vant til. Vi skulle løse problematikken i at være udenfor når vejret også var dårligt (regn, kulde). I samarbejde med en forælder, løste vi det med at leje et udlejningstelt og varmelampe, og hurtigt fungerede teltet som et krea-værksted med bord, stole og papir og farveblyanter samt læsehjørne med bænk og bøger.

Denne løsning, samt muligheder med teltet, er ligeledes blevet drøftet og evalueret på personalemøde.

 

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Her skriver I kort, hvordan I handlede på baggrund af jeres nye indsigter om jeres pædagogiske læringsmiljø. I kan bl.a. skrive, hvorvidt evalueringen gav anledning til at justere jeres pædagogiske praksis, og om den gav anledning til at afprøve konkrete tiltag og justere jeres skriftlige læreplan. I kan også samle op og se på tværs af de udvalgte områder, I har evalueret. Er justeringerne stadig en del af jeres praksis i dag? Har I brugt jeres indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge? Dette er anden del af trin 3 i evalueringscirklen

 

Under COVID-19 har hele vores pædagogiske praksis været under ændring. Vi har skulle tilpasse vores hverdag diverse retningslinjer som er blevet udsendt.

Vi er så småt tilbage til normale forhold og kan mere eller mindre arbejde ud fra hvad der står i vores læreplaner.

Vi vil fortsat have fokus på hvordan vi dokumenterer vores hverdag i huset.

 

Inddragelse af forældrebestyrelsen

 

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Her skriver I kort, hvordan I har inddraget forældrebestyrelsen og eventuelt forældrerådet, fx om I har drøftet, hvad I har sat fokus på i løbende evalueringer, resultaterne og hvilke tiltag det har givet anledning til, eller hvordan forældrebestyrelsen aktivt har været inddraget i ændringer eller justeringer af den daglige praksis

 

Til forældrebestyrelsesmøder, som afholdes en gang hver anden måned, fortæller ledelsen hvad der rør sig i huset. Dette i forhold til personalegruppen samt børn og forældre.

Vi har drøftet hvordan dokumentationen bliver tydeligere i huset og bestyrelsen er kommet med forslag og gode input.

 

Det fremadrettede arbejde

 

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

Her kan I kort skrive, hvad I vil sætte fokus på i jeres pædagogiske læringsmiljø fremadrettet og hvorfor. I afsnit ét så I tilbage på, hvad I allerede har arbejdet med. Har I fået øje på, om der er dele af jeres pædagogiske læringsmiljø, I ikke har haft fokus på, fx rutinesituationer, børn i udsatte positioner, mv.? I kan også skrive, om der er områder, I har haft fokus på, men har behov for at genbesøge

 

Vi vil fortsat have fokus på relationer, selvhjulpenhed og medinddragelse af børnene.

Vi er et lille hus, og alle kender hinanden – børn og voksne. Det er en kæmpe styrke og fordel at relationerne er gode og tætte, og vi sikre en blød overgang når børnene rykker fra stue til stue. Vi oplever børnene er trygge og stortrives i vores hus.

Vi styrker børnenes selvværd og selvtillid ved at gøre dem selvhjulpne og inddrage dem i små hverdagsopgaver. De oplever at blive respekteret og anerkendt, og som en del af noget større. Vi italesætter ofte at vi er en stor Humlebi-familie og at vi alle er Humlebi-venner. Dermed oplever de et stort fællesskab i huset, og vi hjælper og passer på hinanden.

 

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Her kan I kort beskrive, om I oplever, at organiseringen af jeres evalueringskultur har understøttet meningsfulde drøftelser, refleksioner, analyser og vurderinger af jeres pædagogisk praksis i hverdagen? Eller om jeres erfaringer giver anledning til at justere organiseringen af jeres evalueringskultur, fx om der er brug for at afprøve andre måder at mødes og måder at reflektere sammen, justere hyppigheden af møder eller fastholde god evalueringspraksis

 

Ledelsen er meget bevidst om, at ved at drøfte og reflektere over pædagogisk praksis i plenum til personalemøder, har hele personalegruppen mulighed for at ytre sig, komme med nye tiltag og føle sig hørt.

Ledelsen ønsker at personalegruppen har medbestemmelse og medansvar, og de er en vigtig brik i forhold til at evaluere på forløb, rutiner, aktiviteter osv. De skal dagligt udføre et godt stykke arbejde og de skal trives på deres arbejdsplads, ellers er det svært at give den bedste version af sig selv, og derfor er det vigtigt at opretholde og bevare en god evalueringskultur.

Til tider har der været behov for ekstra møder til planlægning, refleksion og evaluering, og ledelsen har planlagt disse efter behov. Det vil vi fortsat gøre.

 

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

Vi er tilfredse med den nye styrkede læreplan, og vil som pålagt lave en ny evaluering om senest 2 år.