Uanmeldt tilsyn, d. 21. november 2019

Institution: Humlebien

Status: Privat

Adresse: Ceresvej 9

Leder: Stine Storch

Normerede pladser 0-3 år: 22

Normerede pladser 3-6 år: 28

Pædagogisk konsulent: Mette Ellegård

Dato for tilsynsbesøget: 21.11 2019 kl. 11-11.50

Rammen for det uanmeldte tilsyn:

Frederiksberg Kommune udfører årligt et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i samtlige dagtilbud jf. Dagtilbudslovens § 5. Formålet er at sikre, at børns ophold i dagtilbud lever op til lovgivningen og i øvrigt er i overensstemmelse med det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Tilsynene er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud og varetages af Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter. I det uanmeldte tilsyn vurderer de pædagogiske konsulenter kvaliteten af dagtilbuddenes pædagogiske praksis ud fra konkrete observationer og dialog med leder og medarbejdere i forbindelse med tilsynsbesøget.

Kort sammenfatning af konsulentens vurdering samt aftaler og opfølgning: Kvaliteten af den pædagogiske praksis i Humlebien fremstår fagligt velfunderet. Børnene tilbydes gode muligheder for leg, læring og dannelse. De voksne fremstår imødekommende og anerkendende og er nærværende i deres kontakt med børnene

Pædagogisk læringsmiljø i rutinesituationer: (Modtagelse, måltider, garderobe, bleskift, overgange m.m.) Hvad ser vi efter: selvhjulpenhed, muligheder for at opleve at mestre noget, organisering, tydelighed, muligheder for trivsel, læring, udvikling og medbestemmelse m.m.

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis) Frokostmåltidets organisering skabte en tryg ramme for børnene. De voksen bidrog positiv ved selv at være aktivt deltagende og invitere børnene til også at deltage. Børnene havde et godt samvær med hinanden, og deres dialog om maden gav indtryk af, at maden var et højdepunkt, som de nød. En gruppe børnehavebørn spiste i et lille lokale, hvor der stod et køleskab. To af børnene tog madkasserne ud af køleskabet og fordelte dem ved bordet. Børnene vaskede hænder, inden de skulle spise. I en anden børnehavegruppe var det en voksen, der delte madkasser rundt ved bordet. I en vuggestuegruppe sad fire børn og en voksne på en madras. Den voksne lod børnene fortælle og lyttede aktivt og stillede børnene uddybende spørgsmål. Et barn blev ked af det, og den voksne lagde en arm om barnet og sagde ”var det svært, da mor gik? En voksen dækkede bord og hældte vand op til børnene. Da alt var klart, blev børnene bedt om at gå hen til bordet og sætte sig. Børnene pakkede deres mad ud og lagde den på deres tallerkener. Børnene talte højt om, hvad de havde med af mad i madkassen. Et barn sagde ”jeg har smoothie med” et andet barn sagde ”jeg har også smoothie med”.

Det er min vurdering, at måltidets organisering skabte en tryg ramme for børnene. Børnene havde et godt samvær med hinanden og deres dialog om maden gav indtryk af, at maden var et højdepunkt, som de nød.

Konsulentens anbefaling: Fortsætte praksis hvor de voksne har nærværende dialog med børnene og praksis i måltidet.

Aftaler om opfølgning mellem leder og konsulent:  –

Pædagogisk læringsmiljø i planlagte pædagogiske aktiviteter:  (samlinger, aktiviteter i mindre grupper, ture m.m.) Hvad ser vi efter: aktive og meningsgivende deltagelsesmuligheder, organisering og tilrettelæggelse er tilpasset de deltagende børn, muligheder for at lære noget nyt og spændende, indflydelses og medbestemmelse m.m.

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis) Der var ikke pædagogisk planlagte aktiviteter i tidsrummet for tilsynet.

Konsulentens anbefaling: –

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent:  –

Pædagogisk læringsmiljø i relation til børns leg: (børneinitierede lege og vokseninitierede lege) Hvad ser vi efter: Børneinitierede lege, legemuligheder for alle børn, udvalg af legetøj, alle børn er attraktive legekammerater, indretningen inde og ude, muligheder for forskellige typer leg, voksnes understøttelse af leg – ved at iagttage, guide og hjælpe aktivt og ved at deltage i lege m.m.

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis) Det er min vurdering, at der i Humlebien er gode legemuligheder for børnene både inde og ude. Indretningen giver børnene mulighed for børneinitierede lege. Der er i indretningen nicher, fx dukkekrog, bogreol, kasser med legetøj der inviterer til lege.  En vuggestuegruppe med fire af de mindste vuggestuebørn var netop blevet færdige med at spise frokost, de ventede på stuen, inden de skulle ud og sove. Den voksne spurgte børnene ”skal vi læse bog? ”

Konsulentens anbefaling: Fortsætte de nuværende principper for indretning.

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent:  –

Relationer: (mellem børn og voksne, børnenes indbyrdes relationer og de voksnes indbyrdes relationer) Hvad ser vi efter: nærvær, fordybelse, omsorg, tilgængelighed, imødekommelse, tryg tilknytning, muligheder for at udvikle sig og få nye relationer, anerkendende og respektfuld kropslig og sproglig kommunikation og interaktion m.m.

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis) De voksne var opmærksomme på børnenes verbale og kropslige kommunikation, venlige og imødekommende. Det fx blev observeret i måltidet, og i en vuggestuegruppe der var færdige med at spise. I vuggestuegruppen ventede børnene på at skulle ud og sove. Den voksne var på gulvet sammen med børnene og legede Bjørnen sover, børnene grinede og virkede glade for legen.

Konsulentens anbefaling: Fortsætte den gode praksis.

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent:  –

Forældresamarbejde: (Dialoger mellem forældre og personale) Hvad ser vi efter: Imødekommende, anerkendende og individuelt tilpasset samspil og kommunikationen mellem forældre og personale m.m.

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis)  Der var ingen forældre tilstede i tilsynet.

Konsulentens anbefaling: –

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent:  –

Har konsulent og leder drøftet særlige forhold på tilsynet? Fx sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige forhold, der skal rettes. Hvis “ja” – hvilke?

Konsulentens vurdering:

(Baseret på dialog og eksempler fra praksis) Der er ingen sundhedsmæssige forhold, der skal rettes.

Lederen deltog i tilsynet og observationer i tilsynet er drøftet.

Konsulentens anbefaling: –

Aftaler og opfølgning mellem leder og konsulent:  –
 

 

Anmeldt tilsyn, d. 14. maj 2019

Institution Humlebien
Adresse Ceresvej 9, 1863 Frb. C.
Leder Stine Storch
Status (selvejende/kommunal/privat) Privat
Normerede pladser 0-3 år 22
Normerede pladser 3-6 år 28
Pædagogisk konsulent Iben Lunderskov
Dato for tilsynsbesøg 14. maj 2019

 

Rammen for det anmeldte tilsyn
Frederiksberg Kommune udfører årligt et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i samtlige dagtilbud jf. Dagtilbudslovens § 5. Formålet er at sikre, at børns ophold i dagtilbud lever op til lovgivningen og i øvrigt er i overensstemmelse med det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen.

Tilsynene er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud og varetages af Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter.

Forud for det anmeldte tilsynsbesøg indsender ledelsen oplysninger om de opgaver, som dagtilbuddet er forpligtiget til at arbejde med. På tilsynsbesøget drøfter de pædagogiske konsulenter og ledelsen den pædagogiske praksis og de udviklingstiltag, der foregår i dagtilbuddet. De pædagogiske konsulenter vurderer kvaliteten heraf og der indgås aftaler om yderligere kvalitetsudvikling. Lederens korte status for arbejdet, Udviklingspunkter og aftaler er indeholdt i denne tilsynsrapport.

 

Opgave Ledelsens korte beskrivelse af status for arbejdet siden seneste anmeldte tilsyn.
Effektstyring Vi kalder det ikke ”effektstyring”, men arbejder stadig meget med begreberne ”livsduelighed” og ”skoleparathed”. Vi har bl.a. arbejdet med ”hvem er jeg – i forhold til andre” via tegne sig selv, tegne sin ven, fokus på hvad enkelt har lavet i weekenden – og turde fremlægge det for hinanden, fokus på familie, adresse og kommende skole.
Pædagogiske læreplaner Vi arbejder dagligt med de pædagogiske læreplaner, og vi er blevet tydeligere i at vise hvordan de forskellige temaer bliver berørt. Bedre dokumentation på stuerne. Ansvar er fordelt ud blandt personalet (meget medansvar og indflydelse).

I forhold til de nye styrkede læreplaner afholder vi en dag hvor alle i personalegruppen er med til at formulere og forme de nye læreplaner – netop for at give medansvar, indflydelse og engagement.

Inkluderende praksis Der er sket lidt ændringer i forhold til indretning med fokus på det gode samt inkluderende læringsrum. Personalet bliver inddraget og hørt.

Forældrene hører vores behov og hjælper hvor de kan. Det gode forældresamarbejde er i den grad vedligeholdt.

Institutionens pædagogiske praksis, udvikling og kvalitet Vi øver os i at evaluere på kursus og møder til personalemøder, således at hele personalegruppen høre om det.
Ledelsesopgaven, herunder samarbejdet i ledelsesteamet. Den nye leder er faldet på plads i rollen som leder, og selve processen i at gå fra medarbejder til leder. De fleste ledelsesopgaver er stiftet bekendtskab til nu, og leder er ved at finde sin retning – med nye tiltag og stadig i Humlebiens ånd. Der er stadig fuld opbakning fra forældre og medarbejdere.

Leder har været alene i rollen, da souschef gik på barsel i september 2018 (og kommer tilbage oktober 2019).

 

Udviklingspunkter frem til næste anmeldte tilsyn
Effektstyring I Humlebien leger de kommende skolestartere fortsat skole en gang ugentligt. Der er fokus på at børnene skal kunne tale med og lytte til hinanden.

Humlebien har arbejdet fokuseret med inddragelse af børnenes perspektiver, og at børnene kan lege i forskellige fællesskabssammensætninger. Humlebien oplever, at børnene er gode til at have længerevarende og fordybede lege og vil fortsætte dette arbejde.

Pædagogiske læreplaner Der er arbejdet med at italesætte den pædagogiske praksis og have opmærksomhed på dokumentation og evaluering af den pædagogiske praksis. Humlebien benytter forskellige evalueringsmetoder, fx udarbejdes der ”drømmelommer” og medarbejderne laver opslag til forældre.

Næste skridt er at tage stilling til systematikker omkring den løbende evaluering.

Humlebien vil frem til næste anmeldte tilsyn arbejde videre med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan.

Humlebien deltager i de kommunalt tilrettelagte læringsdage med start til efteråret 2019.

Inkluderende praksis Der er arbejdet videre med de fysiske og æstetiske læringsmiljøer, herunder en større renovering af legepladsen. Dette arbejde fortsættes fremadrettet.

Forældresamarbejdet er fortsat særdeles velfungerende.

Institutionens pædagogiske praksis, udvikling og kvalitet Humlebien har som udviklingspunkt at fortsætte med at øve evaluering i forbindelse med kurser og møder til personalemøder, således at hele personalegruppen inddrages aktivt.

Humlebien vil fortsat arbejde på, at lave aftaler om, hvordan kursusindhold formidles og kommer til at leve i praksis.

Ledelsesopgaven, herunder samarbejdet i ledelsesteamet. Der vil det kommende år fortsat være fokus på at konsolidere ledelsen i samarbejde med forældre og medarbejdere.

 

Konsulentens vurdering, aftaler og opfølgning
Opfølgning på seneste uanmeldte tilsyn På seneste uanmeldte tilsyn konkluderede den pædagogiske konsulent følgende:

De pædagogiske aktiviteter i Humlebien giver børnene gode muligheder for aktiv og meningsgivende deltagelse, og børnenes leg understøttes i høj grad. Humlebiens praksis giver børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. De voksne er imødekommende og tilgængelige, og børnene samarbejder og fremstår optagede af, at legene skal fungere for alle dem, der deltager.

 

Der blev givet følgende anbefaling:

Ledelsen skal sørge for, at børnehavebørnenes sovemadrasser bliver adskilt evt. ved brug af madrasskab.

 

Opfølgning:

Humlebien er i gang med at indhente tilbud på en løsning. Evt. kan der findes en løsning med hjælp fra en forælder.

Opfølgning på aftaler fra seneste anmeldte tilsynsbesøg Der er ikke givet anbefalinger til særskilt opfølgning på seneste anmeldte tilsynsbesøg.
Lederens indsendte forslag til punkter til dagsordenen Rollen som leder – ansvar. Vokse med opgaven, turde at fralægge ansvar samt uddelegere opgaver.

 

Er drøftet under punktet om ledelse ovenfor.

Konsulentens udvalgte punkter fra tilsynsforberedelsen Der er ikke udvalgt supplerende punkter fra tilsynsforberedelsen.

 

 

 

 

 

 

 

Uanmeldt tilsyn, d. 13/11 2018 

Institution Humlebien
Status (selvejende/kommunal/privat) Privat
Adresse Ceresvej 9
Leder Stine Storch
Normerede pladser 0-3 år 22
Normerede pladser 3-6 år 28
Pædagogisk konsulent Anne Marie Rouff
Dato for tilsynsbesøget 13. november 2018 i tidsrummet 8.45-10

 

Rammen for det uanmeldte tilsyn
Frederiksberg Kommune udfører årligt et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i samtlige dagtilbud jf. Dagtilbudslovens § 5. Formålet er at sikre, at børns ophold i dagtilbud lever op til lovgivningen og i øvrigt er i overensstemmelse med det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen.

Tilsynene er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud og varetages af Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter.

I det uanmeldte tilsyn vurderer de pædagogiske konsulenter kvaliteten af den pædagogiske praksis. Det betyder, at konsulenterne er opmærksomme på, om de kan observere pædagogiske aktiviteter med nærhed mellem børn og voksne. Endvidere vurderer konsulenterne, om der er en anerkendende og respektfuld omgangstone i institutionen, og om der er forhold, der fremstår sikkerhedsmæssigt eller pædagogisk uforsvarligt.

 

Kort sammenfatning af konsulentens vurdering samt aftaler og opfølgning
De pædagogiske aktiviteter i Humlebien giver børnene gode muligheder for aktiv og meningsgivende deltagelse, og børnenes leg understøttes i høj grad.

Humlebiens praksis giver børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling.

De voksne er imødekommende og tilgængelige, og børnene samarbejder og fremstår optagede af, at legene skal fungere for alle dem, der deltager.

 

Ledelsen skal sørge for, at børnehavebørnenes sovemadrasser bliver adskilt evt. ved brug af madrasskab.

 

Pædagogisk kvalitet i hverdagssituationer

(modtagelse, frokost, garderobe-situation, bleskift m.m.)

Observation Modtagelse i børnehaven

Der er børn i to rum. I det ene rum leger fire børn frisørsalon. I det andet rum sidder børn ved to borde og tegner og spiller spil. En voksen sidder ved det ene bord. Børn og forældre bliver hilst velkommen og børnene bliver af den voksne hjulpet i gang med en aktivitet.

 

Garderobesituation i vuggestuen

I vuggestuen har den ene gruppe (fra 10 mdr. til 2 år) siddet på et tæppe og sunget og spist brød. Nogen børn skal på legepladsen og andre skal blive inde på stuen. De voksne tager børnenes overtøj og fodtøj med ind på stuen og hjælper børnene i tøjet. De største af børnene bliver guidet til selv at tage tøjet på. Der er direkte udgang til legepladsen fra stuen og en voksen går ud og ned ad trappen med nogle af børnene og en anden voksen hjælper andre børn ned ad trappen.

På den anden stue med de store vuggestuebørn sad de voksne enten på en stol eller på bænk ude i garderoben og hjalp og guidede børnene til selv at tage tøjet på.

Konsulentens vurdering Modtagelse i børnehaven

Der var god kontakt og nærvær mellem børn og voksne i modtagelsen og børnene blev guidet til at komme i gang med en leg eller en aktivitet.

Selve indretningen i børnehaven var meget indbydende og tydelig afgrænset, og jeg vurderer, at der er gode muligheder for børnene til at indgå i lærerige fællesskaber og leg.

 

Garderobesituation i vuggestuen

De voksne var gode til at fordele sig og det var godt, at de største af børnene selv fik lov at prøve at tage deres tøj på med hjælp og opmuntring fra den voksne.

Aftaler og opfølgning

 

Planlagte pædagogiske aktiviteter – herunder pædagogisk arbejde med børn i mindre grupper (iagttages under tilsynet eller får oplyst, at det er foregået eller er planlagt til senere)
Observation Jeg fik oplyst, at det var turdag og at den yngste gruppe af drenge i børnehaven skulle til fødselsdag. Der var ikke planlagt andre aktiviteter, men jeg fik oplyst, at personalet ville inddele børnene i grupper og igangsætte aktiviteter alt efter hvad børnene havde lyst til.

I vuggestuen var nogen børn på legepladsen og nogen af de små var indenfor på stuen.

 

På legepladsen var børn og voksne fordelt på legepladsen. Nogen af de voksne deltog aktivt i leg med børnene og andre var tilstede og nærværende og hjalp børnene til selv at lege.

Konsulentens vurdering Det er min vurdering, at børnene i Humlebien bliver delt op i mindre grupper og at de pædagogiske aktiviteter bliver tilrettelagt med henblik på at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling.

Jeg kan ikke vurdere kvaliteten af planlagte pædagogiske aktiviteter, da der ikke var nogen af disse aktiviteter på tidspunktet for mit tilsyn.

Aftaler og opfølgning

 

 

Børns leg – herunder om de voksne understøtter børns leg (iagttages under tilsynet eller får oplyst, at det er foregået eller er planlagt til senere)
Observation Jeg så flere eksempler på, at børnene legede fordybet og længerevarende i mindre grupper.

I vuggestuen legede børnene på legepladsen og de voksne var nærværende og hjalp børnene til at fortsætte deres leg.

Konsulentens vurdering Indretningen såvel indendørs som på legepladsen, og de voksnes sproglige praksis understøtter i høj grad børnenes leg.
Aftaler og opfølgning

 

Er der en anerkendende og respektfuld kommunikation og interaktion mellem børn og voksne og indbyrdes mellem de voksne?

(eksempler)

Observation En voksen laver ”High Five” med et vuggestuebarn, som selv har taget sin hue på.

Jeg så og hørte flere eksempler på, at de voksne opmuntrede børnene til, at fortsætte deres leg eller aktivitet.

Konsulentens vurdering Der var i hele huset en anerkendende, nærværende og udviklingsstøttende kommunikation. Personalets tone og kropssprog fremstod imødekommende og anerkendende.

Den sparsomme kommunikation jeg oplevede imellem personalet, var udelukkende af koordinerende og faglig karakter.

Aftaler og opfølgning

 

Samspillet og kommunikationen mellem forældre og personale
Observation Jeg så flere børn, der blev afleveret under mit tilsyn.

Alle børn og forældre blev mødt med barnets navn og et godmorgen, og personalet var opmærksomme på både børn og forældre.

Konsulentens vurdering Personalet fremstår imødekommende og giver sig tid til at være i dialog med forældrene, når de afleverer deres barn.
Aftaler og opfølgning

 

Er der sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige forhold, der skal rettes? Hvis “ja” – hvilke?
Observation Madrasserne, som børnehavebørnene sover på lå stablet ovenpå hinanden i det store rum i børnehaven. Af hygiejniske hensyn skal disse madrasser holdes adskilt.
Konsulentens vurdering Jeg anbefaler, at madrasserne bliver placeret i et madrasskab.
Aftaler og opfølgning Opfølgning på næste anmeldte tilsyn.

 

Har konsulent og leder drøftet særlige forhold på tilsynet? Hvis “ja” – hvilke?
Observation Jeg fik oplyst fra leder, at der har været en legepladskonsulent ude og gennemgå legepladsen og den skal renoveres i etaper. Leder gennemgik planerne for dette ude på legepladsen, hvor der allerede er skiftet en del ud. F.eks. er der kommet ny gynge, små huse og plantekasser.
Konsulentens vurdering
Aftaler og opfølgning

 

 

 

 

 

Anmeldt tilsyn, d. 26/4 2018

Institution: Børnehuset Humlebien
Adresse: Ceresvej 9
Leder: Stine Storch
Status (selvejende/kommunal/privat): Privat
Normerede pladser 0-3 år: 22
Normerede pladser 3-6 år: 28
Pædagogisk konsulent: Iben Lunderskov
Dato for tilsynsbesøg: 26.04.18

Rammen for det anmeldte tilsyn
Frederiksberg Kommune udfører årligt et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i samtlige dagtilbud jf. Dagtilbudslovens § 5. Formålet er at sikre, at børns ophold i dagtilbud lever op til lovgivningen og i øvrigt er i overensstemmelse med det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen.
Tilsynene er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud og varetages af Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter.
Forud for det anmeldte tilsynsbesøg indsender ledelsen oplysninger om de opgaver, som dagtilbuddet er forpligtiget til at arbejde med. På tilsynsbesøget drøfter de pædagogiske konsulenter og ledelsen den pædagogiske praksis og de udviklingstiltag, der foregår i dagtilbuddet. De pædagogiske konsulenter vurderer kvaliteten heraf og der indgås aftaler om yderligere kvalitetsudvikling. Lederens korte status for arbejdet, Udviklingspunkter og aftaler er indeholdt i denne tilsynsrapport.

Opgave
Ledelsens korte beskrivelse af status for arbejdet siden seneste anmeldte tilsyn. (Denne status er udgangspunkt for drøftelse af udviklingsperspektivet)

Effektstyring
Vi kalder det ikke ”effektstyring”, men arbejder med begreberne skoleparathed og livsduelighed.

Pædagogiske læreplaner, herunder børnemiljø og indsats for børn med særlige behov
Vi har dagligt fokus på vores læreplaner gennem de aktiviteter/læringsmiljøer vi skaber med børnene.
Børnemiljø: Vi skaber trygge faste rammer, så børnene har ro til at lege/fordybe og udvikle sig. Pædagogerne er nærværende, lyttende, tilstedeværende og anerkendende.
Børn med særlige behov: Vi samarbejder med forskellige andre fagpersoner, afholder dialogmøder/konferencemøder og benytter os af PPR. Vi arbejder efter deres råd og vejledning.

Inkluderende praksis

– Vi deler børn op i mindre børnefællesskaber på alle stuer

– Børnene indgår i forskellige børnegrupper for at styrke den værdifulde leg og få øje på nye venskaber

– Besøge sin nye stue måneden før start
– ”Modtagevenner” i børnehaven
– En fast ”Tur-ven” i børnehaven
– Fødselsdage (ingen udelukkes fra fællesskabet)
– Vores indretning (små rum i rummet giver mulighed for fordybelse i legezoner)
– Forældresamarbejde styrker den inkluderende praksis
– I vores have møder børnene hinanden på kryds og tværs og søskende har mulighed for at sige hej
– Fælles temauge på tværs af stuerne én gang årligt
– Vores årlige faste fælles traditioner

Institutionens pædagogiske praksis, udvikling og kvalitet
– Leder og souschef er på hver sin etage
– Ledelsen er på stuerne hver dag og har et stort kendskab til børn, forældre og den pædagogiske praksis
– Høj andel af uddannet personale
– Pædagoger føler et ejerskab  motiverede ansatte
– Pædagoger/leder deltager i relevante kurser, møder osv.
– Fundamentet består af tryghed, nærvær og motiverede ansatte
– Følger børnene spor i forhold til vores daglige pædagogiske planlægning

Ledelsesopgaven, herunder samarbejdet i ledelsesteamet.
– Ny leder: Stine
– Flad ledelsesstruktur
– Leder og souschef har arbejdet sammen på Himmelstuen inden Stine blev ansat som Humlebiens nye leder
– Effektivt nyt ledelsesteam

Udviklingspunkter frem til næste anmeldte tilsynEffektstyring
Frem til næste anmeldte tilsyn vil Humlebien have som udviklingspunkt at reflektere over de skoleforberedende aktiviteter i børnehavegruppen og udvikle aktiviteterne fx i forhold til at tage udgangspunkt i barnet selv og barnets perspektiv, så børnene får forståelse for andre gennem forståelse af sig selv.

Pædagogiske læreplaner
Humlebien vil arbejde med de pædagogiske læreplaner, så de bliver mere konkrete og benyttes som arbejdspapir for den pædagogiske praksis.
Humlebien vil desuden have fokus på at sikre, at alle personaler oplever sig ansvarlige for det daglige arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner.
Ledelsen vil arbejde fokuseret på at sikre en stærk evalueringskultur.
I forhold til de kommende muligheder for opkvalificering i forlængelse af de nye styrkede læreplaners indførsel har Humlebiens ledelse følgende ønsker:
De vil gerne deltage i uddannelse. Ønsker faglig viden om evaluering. I forhold til uddannelsens tilrettelæggelse ønskes muligheder for selv at komme i spil, og at der benyttes mange forskellige metoder. Eksempelvis videoer med pædagogisk praksis, så det faglige indhold bliver visualiseret og kan bringes videre.

Inkluderende praksis
Humlebien er pt i gang med at se på indretningen. Den er som udgangspunkt velfungerende, men ledelsesskiftet har bevirket at der er ”nye øjne” og refleksion over, at børnene skal have mere indflydelse på det æstetiske børnemiljø.
Forældrene involveres og bakker i høj grad op om forandringerne – et udviklingspunkt er at se på, hvor forældrene kunne komme endnu mere på banen. Forældresamarbejdet kan tænkes ind i forhold til flere parametre.

Institutionens pædagogiske praksis, udvikling og kvalitet
Udviklingspunkt at arbejde med at sikre, at når medarbejdere og ledelse har været på kursus eller anden uddannelse, så er de forpligtigede til at informere om det. Ledelsen overvejer, om det vil være givende at lave aftaler om, hvordan kursusindhold formidles og kommer til at leve i praksis.

Ledelsesopgaven, herunder samarbejdet i ledelsesteamet.

Lederen er relativt nyansat. Hun har brugt den første tid til at danne sig et overblik over opgaver og skabe rum både fysisk og mentalt for at indtage lederrollen. Ledelsen oplever fuld opbakning fra medarbejderne og forældrene.

Udviklingspunktet frem til næste anmeldte tilsyn er at finde lederrollen sammen og fortsætte den gode udvikling.

Konsulentens vurdering, aftaler og opfølgning

Opfølgning på seneste uanmeldte tilsyn
Den pædagogiske konsulent har på seneste uanmeldte tilsyn vurderet, at den pædagogiske kvalitet i Humlebien er høj. Det anbefales, at de fortsætter det gode arbejde.

Opfølgning på aftaler fra seneste anmeldte tilsynsbesøg
Der er ikke givet anbefalinger til særskilt opfølgning på seneste anmeldte tilsynsbesøg.
Lederens indsendte forslag til punkter til dagsordenen

a. Ny leder i Humlebien.
b. Nyt kapitel for huset.
De indsendte punkter er delvist drøftet under ovenstående punkter.
Ledelsen supplerer med at informere om, at de vil lave en faglig dag i Humlebien, hvor der skal være fokus på faglige profiler, evaluering og tydelighed i planlægning fx ved at udarbejde et årshjul.

Konsulentens udvalgte punkter fra tilsynsforberedelsen
a. Virksomhedsplan. Ledelsen er gjort opmærksom på at virksomhedsplanen jf. godkendelseskriterierne skal revideres årligt senest februar det år den er gældende for. Ledelsen vil imødekomme dette snarest muligt.
b. Førstehjælpskursus. Der er indgået aftale om kursus for alle medarbejdere til august 2018.
c. Sikker mail. Der arbejdes på en løsning, som vil være klar til ibrugtagning juli 2018.
d. Personaleomsætningen. Den pædagogiske konsulent præciserede, hvad personaleomsætning betyder.

 


 

BØRNEMILJØVURDERING

Psykisk børnemiljø

 

Målsætning

Vi vil i samarbejde med forældrene give barnet omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at barnet får en god og tryg opvækst. Vi vil fremme barnets læring og udvikling af kompetencer gennem leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver barnet mulighed for fordybelse, udfordring, udforskning og erfaring.

Dette er uanset barnets køn, alder og modenhed.

Endvidere vil vi give barnet medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokratiet. Vi vil bidrage til, at udvikle barnets evner til at indgå i fællesskabet.

 

Handleplan

Barnets trivsel med de andre børn

At barnet trives med de andre børn mener vi er vigtigt i forhold til barnets almene trivsel i hverdagen. Hvis vi kan se, at et barn ikke trives i børnegruppen, laver vi i personalegruppen, en handleplan på baggrund af det enkelte barns kompetencer og behov.

 

Barnets trivsel med de voksne

At barnet trives med de voksne mener vi er en forudsætning for, at barnet kan føle sig tryg i hverdagen. Det er den voksnes ansvar at skabe en god kontakt til det enkelte barn.

 

Fællesskab

For at barnet kan styrke og udvikle de sociale kompetencer, er det vigtigt at det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet. Er dette ikke tilfældet diskuterer vi i personalegruppen, hvilke pædagogiske tiltag der skal til, for at barnet bliver integreret i børnegruppen.

Vi vil her bl.a. se på det enkelte barns kompetencer og interesser.

 

Venskaber

For at barnet har mulighed for at skabe venskaber giver vi barnet ro til at fordybe sig i hverdagen. For de børn som har lidt svært ved at skabe venskaber tilrettelægger vi pædagogiske aktiviteter. Vi deler ofte børnegruppen op i mindre grupper for bl.a. at bakke op om spirende venskaber, men også for at hjælpe barnet med at skabe nye.

 

Tryghed

Det er vigtigt at barnet og forældre føler sig trygge ved at komme i institutionen. Imødekommenhed over for barnet og forældrene giver en god start på dagen og mulighed for udvikling og læring og et godt fælles samarbejde omkring barnet.

 

Tillid

Et godt fundament for at fremme barnets udvikling og kompetencer er, at skabe tillid mellem den voksne og barnet. Det er den enkeltes voksnes opgave at vise barnet tillid, troværdighed og loyalitet.

 

Medbestemmelse

Barnet vil, taget alder og modenhed i betragtning, få medbestemmelse i dagligdagen. Det kan f.eks. være i aktiviteter, leg og dagligdagspligter.

 

Medansvar

Barnet vil, taget alder og modenhed i betragtning, få medansvar i dagligdagen. Det kan f.eks. være i aktiviteterne, legen og ellers generelt i hverdagen.

Endvidere vil vi lære børnene om det ansvar vi har for os selv og for hinanden samt forståelse for demokratiet.

 

Børns læring og fordybelse

Vi har valgt i børnehavegruppen at prioritere en stilletime midt på dagen. I denne stund har børnene mulighed for at stresse af i både krop og sind. Her læses historie fra kapitelbøger og lyttes til klassisk/afslapningsmusik. Vi mener, at afslappede og afstessede børn har større potentiale for at udvikle sig, fordybe sig og indgå i sociale sammenhænge.

På Sol & Stjernestuen sover alle børn midt på dagen. Her ligger de på hver sin madras med voksne, der sidder omkring dem indtil alle er faldet i søvn.

Alle børn på Himmelstuen sover efter behov i egen barnevogn, hvilket også en en tryghedsskabende faktor. Alt efter alder sover nogle en gang og andre to gange om dagen.

 

Fysisk børnemiljø

Målsætning

Vi ønsker at fremme barnets læring og udvikling af fysiske kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver barnet – uanset alder, køn og modenhed, mulighed for fordybelse, udfordring, udforskning og erfaring.

 

Handleplan

 

Indendørs

Vi har nu forsøgt at skabe nogle små kroge på de enkelte stuer, hvor børnene, så vidt det nu er muligt for at finde fred og ro til at fordybe sig i deres leg. Samtidig har vi også lagt vægt på, at der skal være gulvplads, så børnene har mulighed for at lege og lave fysiske aktiviteter der kræver gulvplads.

Endvidere har vi lånt en gymnastiksal hver tirsdag i vinterhalvåret, hvor vi gennem leg tilrettelægger pædagogiske aktiviteter.

 

Udendørs

Legepladsen (Haven) er, ligesom indenfor, indrettet med små kroge, så børnene har mulighed for at finde fred og ro til at fordybe sig i legen.

For at børnene kan få rørt sig har vi bl.a. et gammelt træ som de klatrer i, gynger – til såvel store som små, rutsjebane og balancehjørne.

Vi bruger meget nærmiljøet til at udfordre børnene fysisk, bl.a. Frederiksberg Have, Vestamagers naturlegeplads, Femøren, Landbrughøjskolens Have, diverse legepladser osv.

 

Sundhed

Hygiejnen er en vigtig sundhedsfaktor i institutionen. Vi i personalegruppen er meget opmærksomme på at hygiejnen er i orden og forsøger at motivere børnene i samme retning.

Vi har ikke en decideret sukker-politik i huset. Men holdningen er, at der er forskel på hverdag og fest. Det vil altså sige, ingen søde sager i hverdagen, men det er okay med kage, is eller lignende til højtider.

Endvidere mener vi at motion i dagligdagen er vigtigt når vi taler om sundhed. Derfor tager vi ofte på ture ud af huset hvor børnene får rig mulighed for at bevæge sig.

 

Ergonomi

Stuerne er, mht. til det ergonomiske, indrettet bedst muligt. Stole og borde i børnehøjde. Komfortable siddehjørner med bl.a. sofaer og madrasser på alle stuer. Badeværelse med inventar i børnehøjde også.

 

Pladsforhold

Vi har forsøgt at udnytte pladsen på stuerne og i Haven bedst muligt. Det vil sige, på stuerne har vi bl.a. klapborde – som kan enten slås op på væggen eller klappes sammen for at give mere gulvplads.

For at få mere plads i dagligdagen, deler vi børnene op i grupper, så nogle går i Haven, nogle går på tur og andre bliver på stuerne og leger.

 

Materialevalg

For at skabe mere ro på stuerne, er vi meget bevidste om materialevalget. Bl.a. har vi skiftet plastikkasser ud med kurve, købt tæpper til at lægge på gulvet, så klodser bl.a. ikke larmer så meget.

Når vi køber noget nyt legetøj eller nye materialer er vi bevidste om hvad disse indeholder og at de ikke er skadelige for børnene.

 

Indeklima

At indeklimaet er i orden er vigtigt for både børn og voksne, så for at dæmpe støjen på stuerne har vi hængt støjskyer op. Vi er også opmærksomme på i forhold til støj, at vi har placeret lamper således at de skaber rum i rummet – det vil sige at der er tydelig afgrænsede legeområder, som er med til at fordele børnene på stuerne.

Vi er opmærksomme på at daglig udluftning er en vigtig faktor for et godt indeklima samt daglig rengøring. Derudover har vi i 2014 fået ventilationssystemer i hele huset, som også er med til at forbedre indeklimaet i vores institution.

 

Sikkerhedsmæssige forhold

Børnenes sikkerhed er højt priorteret. Dette gælder både ude og inde.

For at opnå den optimale sikkerhed gennemgår vi indimellem sikkerheden både ude i Haven og indenfor.

Vi har af sikkerhedsmæssige årsager lavet nogle regler som vi forventer bliver accepteret af dem som kommer i huset, f.eks. at dørene fra stuerne ud i Haven kun må benyttes af personalet, ingen leg på trapperne, at lågen ud til vejen aldrig må stå åben, at forældre, barnepiger eller bedsteforældre siger “farvel”, så personalet ved hvem der er hentet og at forældrene altid giver besked, hvis andre end forældrene henter barnet.

 

Bevægelsespolitik

Hvad vil vi opnå:

Vi vil opnå, at børnene får, så mange muligheder som muligt, for at bevæge sig, og at de føler glæde ved bevægelse. Glæden ved bevægelsen skal være en drivkraft. Vi vil opnå, at børnene bevæger sig på mange forskellige måder hver dag. Derved får børnene styrket deres krops muskler og deres hjerner, samt deres muskel/led sans, vestibuler sans og taktil sans, samt generelt styrket sundheden og lagt grunden for gode bevægelsesvaner. Bevægelse skal ligeledes medvirke til, at give børnene kropsbevidsthed, så de får en fornemmelse for deres egen krop, kroppens formåen og reaktioner. Det er også vores mål at lære børnene at slappe af, da vi oplever at det kan være svært for nogle børn at være i ro. Vi finder at det er vigtigt at barnet kan balancere mellem at være aktivt, både fysisk og på andre måder, og kan finde ro i en stille aktivitet eller søvn, hvis de er trætte.   Evaluering. Hvad skal fastholdes og hvad skal forandres og hvordan

Hvordan vil vi nå vores mål:

Der er bevægelse i vores hverdag, som kommer af sig selv. Når børnene leger i vores have løber de, klatrer i træer og på legeredskaber. De balancerer på balance bomme, gynger og slår koldbøtter på en stang. De kravler gennem rør og ind i huler og rucher på ruchebane og går og kravler på trapper og spiller bold, alt sammen for at bevæge sig og oftest som en del af en leg.  Da vores have ikke er så stor kan der være begrænsninger, når vi alle er ude, og begrænsninger som skyldes at legen skal foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Vi har mange trapper både ude og inde og de giver automatisk daglig bevægelse. Fra tidlig alder, når børnene kan kravle sikkert selv, går/kravler de selv op og ned ad trapperne. Vi bærer ikke børn, der selv kan gå eller kravle på trapperne, men er lige bag dem for en sikkerheds skyld. Vi opfordrer og viser at vi forventer, at de kan og vil selv. Er de bange, viser vi forståelse og hjælper med en hånd og opbakning og at skabe tryghed i situationen. Vi presser dem ikke, men deler glæden med dem, når de overvinder deres betænkelighed og forehavendet lykkedes. Børn som kan gå selv, med en voksen ved hånden hvis de ikke er helt sikre, går selv når de skal fra stuen, rundt i huset, til garderobe og badeværelse. Der er dog undtagelser hvis barnet træt og ked af det. Anden bevægelse kan være en del af en aktivitet. Vi går til musik en gang om ugen med de ældste 36 børn, fra september til maj. Her leger børnene sanglege, synger og danser. Vi har samtidig et musik hold i Humlebien for de resterende børn, som er gamle nok til at deltage. Ud over den ugentlige musikaktivitet, som altid er den samme, så foregår aktiviteter ture og lign. altid i mindre grupper. Gruppens størrelse tilpasses aktiviteten og den gr. Børn der skal med. Pædagogen planlægger hvordan den gruppe børn, der er med, skal udfordres, så de får lyst til at deltage og får en god oplevelse. Vi tager på ture i nærområdet, hvor de børn der kan, går selv og de børn der bliver kørt i klapvogn kommer op at gå, så snart de er kommet frem til den park eller legeplads besøget gælder. Børnene kravler selv op og ned fra klapvognen, så snart de er i stand til det. Børn over 3 år går selv. Vi tager udgangspunkt i de børn der er med på tur, når vi vælger hvor turen skal gå hen. Når tur målet, eller en del af det, er bevægelse, vælger vi at tage steder hen som vi ved, har andre muligheder for at bevæge sig, eller som giver nye/andre udfordringer og en anden lyst til og mulighed for at bevæge sig, end de muligheder børnene har hjemme i institutionen. Det kan være en legeplads med en bakke, eller et andet underlag for de mindste.  Det kan være en tur til Frederiksberg have for at kikke på ænder og andre fugle kan kombineres med en løbetur til den store bakke med løb op og ned ad bakken eller en trille tur ned. Det kan være en stor naturlegeplads med en masse plads og andre legeredskaber, boldbane eller en stor græsplæne med mulighed for fælles lege med faldskærm, bolde, agilliti bane eller konkurrencer for de større børn. Det kan også være en tur til Amager strand park eller naturskolen på amager hvor der er mulighed for andre motoriske udfordringer end en by legeplads kan give. Det kan også være en gruppe større børn som interesserer sig for fodbold, som går med en voksen på en boldbane for at spille fodbold. Indendørs kan det være at hoppe i madrassen eller slå koldbøtter. Det kan også være fange lege eller slås/bryde lege med en voksen på sidelinien så ”kampen” ikke går over børnenes grænser. Det kan være musik der sættes på, og der danses.  Vi har, som et eksempel, i en periode, haft en voksen, som havde erfaring i at undervise i dans, som underviste de store børn i dans en gang om ugen. På den måde udnytter vi de kompetencer de voksne er i besiddelse af. Vi har i perioder været så heldige at få rådighed over en gymnastiksal om formiddagen, en time en gang om ugen, i vinterhalvåret. Det giver os mulighed for bevægelses lege, strukturerede regel lege såvel som ustrukturerede lege, med store armbevægelser, løb, boldspil og kravlen i ribber mm. Vi skiftes i grupperne til at bruge salen men laver også aktiviteter på tværs af grupperne, hvor alle, og især de små, har stor glæde af at kunne bevæge sig uden at være hæmmede af meget overtøj.  Nogle børn er ikke så glade for at bevæge sig, og det kræver en ekstra indsats fra pædagogen at sørge for, at også disse børn finder glæde ved at komme op af klapvognen og gå eller løbe en tur, eller deltage i en aktivitet. Vi har, som et andet eksempel, i en periode i mellemgruppen, haft en fast aktivitet for børn, som har ekstra behov for motorisk stimulering, en gang om ugen. Her er det vigtigt at det skal være sjovt at være med, så børnene oplever glæde ved bevægelse. Aktiviteterne har udgangspunkt i den gruppe børn der er med, og hvad de har brug for at få styrket. Vi har fokus på at stimulere og udvikle de primære sanser og derved også deres mentale udvikling, da det hænger sammen. Vi ser, at børnene ikke bare har stor glæde af aktiviteten, men også udvikler deres motorik og bevæger sig mere. En måde at gøre bevægelse sjov kan være at der er fart, snurre ture, overraskelse og fællesskab, som en del af aktiviteten. En del af de daglige aktiviteter som inkluderer bevægelse er at gøre børnene selvhjulpne, både personligt med af og påklædning af tøj og fodtøj samt at rydde op, og pakke sin madpakke ud. Men også at hjælpe fællesskabet, så som at dække rullebord og dele madkasser ud, hente kurven til de tomme madkasser. Opgaver de større børn gerne deltager i. Nogle børn har et højt tempo og har svært ved at geare ned og slappe af, af sig selv. Vi synes der skal være en balance mellem at være aktiv og slappe af. Derfor sætter vi aktiviteter i gang, som giver børnene mulighed for at tage en pause. Det kan være et tilbud om at få læst en bog, lege en leg, der foregår i et roligt tempo, hvor en voksen er med, for at hjælpe eller er ved sidelinien for at guide. Det kan også være at dele børnene op i mindre legegrupper. Derudover har vi, i Humlebien, en søvn/hvile politik. Vi har siden Humlebiens start holdt middagshvile. Hviletimen betyder meget for os. Den gør det muligt for alle at få et pusterum midt på dagen, hvor hele huset gearer ned og slapper af. Hviletimen giver os alle nye kræfter til resten af dagen, så børn og voksne får et bedre børne og arbejdsmiljø, med mere ro og færre konflikter. Det sænker støjniveauet og barnet får en mulighed for at sove eller slappe af, efter behov.  Hvis barnet ikke har behov for at sove kan det slappe af og det skal ikke forholde sig til andet end sig selv og den madras det ligger på og for de mindre børn evt. sut og bamse. Børnene har ofte en travl dag, med mange indtryk og mange relationer mellem børn og voksne at forholde sig til. Vi ved fra forskning, at både kroppen og hjernen har brug for hvile indimellem, for at vokse og fordøje indtryk, og at kroppen får et bedre immunforsvar, med mindre sygdom til følge. Vi tilpasser sove/hvile situationen til børnenes alder og behov. De mindste børn (0-2 år), sover når de er trætte i deres egen barnevogn udenfor, en eller to gange om dagen, efter behov. Alle de andre børn hviler eller sover på madrasser, som bliver lagt ud på gulvet. På mellem stuen (1½-4 år) sidder de voksne hos børnene, til de sover. De børn der ikke falder i søvn i løbet af en time, står op når de voksne går ud. De børn der sover, står op og får tøj på efterhånden som de vågner. Omkring kl. 14 trækkes gardiner fra vinduerne og de børn der sover endnu, begynder så småt at vågne. Vi vækker ikke børnene, de vågner af sig selv når der kommer ”liv” omkring dem. Dog vækker vi børn efter kl. 14, hvis det er nødvendigt, efter aftale med deres forældre. Hos de største børn (3-6 år) læses højt af kapitel bøger og der tales om emner, som børn og voksne er optaget af, eller der spilles afslappende musik. De, der er trætte, falder i søvn. Hviletimen varer en time. Bevægelsespolitikken er udarbejdet med udgangspunkt i vores læreplaner og vores daglige praksis. Vi evaluerer bevægelsespolitikken, samtidig med evaluering af læreplanerne. Vi gennemgår politikken og ser om noget skal ændres. Om noget ikke længere er aktuelt eller/og nyt skal tilføjes. Vi følger med i den faglige debat på området og forholder os til, om vore mål skal ændres og om vi lever op til vores mål. Vi lægger vægt på at bevægelses politikken er under stadig forandring. Der kommer nyt personale til som sætter sit præg på den, og vi tager også altid udgangspunkt i børnegruppers særlige behov.

 

Mad- og måltidspolitik for Humlebien

Mål og visioner Vi ønsker at bevare en madkultur, hvor der bakkes op om en god fællesskabsfølelse omkring måltidet, hvor både børn og voksne er samlet. Vi har ikke køkkenfaciliteter, så vi selv kan tilberede mad, vi er derfor et modtagekøkken. Forældrene har besluttet at de hellere vil give børnene madpakker med, end at få mad fra et catering firma, hvilket vi har prøvet. Børnene ser madpakkerne, som en hilsen hjemmefra, som deres mor eller far har lavet til dem, og som børnene er meget glade for og stolte af. Det er med til at binde hverdagen sammen for dem.

Måltider serveret i institutionen

Vi serverer ikke morgenmad da vi først åbner institutionen kl. 7.30. Til frokost har børnene madpakker med hjemmefra. Til eftermiddags måltid, bliver der serveret økologisk brød og økologisk frugt. På nuværende tidspunkt, er der ikke nogen børn af anden etnisk herkomst, men hvis der kommer nogen, vil vi tage hensyn til det, ligesom vi tager hensyn til børn med allergi. De ældste børn, som er over 3 år får vand til måltiderne. De yngre børn får tilbudt økologisk letmælk.  

Rammer for måltidet.

Børnene vasker hænder før et måltid. Børnene sidder i mindre grupper, og vi har faste spisetider, tilpasset børnenes alder. Der sidder en voksen ved hver gruppe, og spiser sin egen mad. Hos de mellemste og største børn, tales om hvad børnene har med i madpakken, hvad de kan lide og ikke lide, hvad der er sund mad. Vi opfordrer børnene til at smage på maden, selvom de ikke umiddelbart vil spise det. Børnene inspireres af hinandens madpakker, så de kan sige derhjemme, hvis der er noget de gerne vil have med i madpakken, som de kan se at en anden har med. Vi sørger for at der er ro om situationen, at alle sidder på stolene, og spiser. Vi bruger også spise situationen til at tale om andre ting, som f.eks. hvad de har lavet i weekenden eller emner de er optaget af. Børnene hjælper med at hente madpakkerne i køleskabet og deler madpakkerne ud, på skift. De store børn læser navnene på madkasserne og de mindre kender hinandens madkasser. Børnene pakker selv deres madpakker ud. Hvis det er svært, får de hjælp. De rydder selv op efter sig, smider papiret i skraldespanden og madkassen i kassen til tomme madkasser Vi holder bordskik, inden for rimelighedens grænse. Nogen børn er meget hurtige og andre er meget langsomme, og vi finder et tidspunkt hvor alle har fået spist rimelig meget af deres mad før de må rejse sig.  

Fest og fødselsdag

På stuen, med de mindste børn (0-2 år), må der ikke medbringes fede og søde sager i form af slik og kage. Forældre og personale finder alternativer i form af frugt og brød som ikke er sødt.  På de andre stuer er det er op til forældrene, hvad de vil servere til fødselsdag, men vi beder dem om at holde igen med de søde og fede sager.   Til hverdag får børnene ikke slik, kage og saftevand. Når vi holder fest, ca. 3 gange om året, synes vi at det godt må være lidt anderledes. Så kan der godt være en kage, eller saft eller is, i små mængder.

Udbredelse af kendskab til sunde madpakker

Vi har før haft en sundhedsplejerske til, at komme på et forældremøde i en af grupperne, hvor personalet oplevede, at der var et behov for at tage emnet op. Det vil vi gøre igen hvis behovet skulle opstå. Vi oplever at forældrene er gode til, at give børnene nogle gode og ernæringsrigtige madpakker med. Det er i første omgang forældrenes ansvar, men også det pædagogiske personale, der påtager sig ansvaret for, at alle børn får sunde madpakker. Det er det pædagogiske personales ansvar, at tage emnet op med forældrene, hvis der er behov for det. Hvis børnene har usund mad med taler vi med forældrene om det og hvis det er en mindre ting, f.eks. hvis det er noget barnet ikke kan lide, eller gerne vil have med, så lægger vi en seddel i madkassen om det.

Plan for udarbejdelse og revision

Mad og måltids politikken bliver udarbejdet af ledelsen i samarbejde med det øvrige personale. Tov holder er ledelsen. Forældrebestyrelsen er blevet orienteret i processen, og har godkendt mad og måltidspolitikken. Mad og måltids politikken er tilgængelig på vores hjemmeside. Mad og måltids politikken tages op til revision en gang om året.

 

 

Læreplaner

 

Læreplan for Himmelstuen;  

 

Tema: Barnets alsidige og personlige udvikling.

Definition: At finde og udvikle sig selv og sin personlige formåen.

Alder: ½ – 2 år.

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaringer med og kompetencer til at:

  • Få samspil med nye voksne
  • Styrke selvstændighed og selvtillid
  • Give barnet mulighed for at udvikle sig optimalt
  • Afprøve og tilpasse sig i forhold til børn og voksne
  • Blive og være sig selv sammen med andre

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Vi har et planlagt indkøringsforløb med en fast voksen. For at skabe tryghed og tillid, er det en fast voksen der modtager barn og forældre, ligesom den faste voksne har den primære omsorg og kontakt den første tid. Senere udbredes kontakten til de øvrige voksne på stuen. Efter ca. 3 måneder holdes en trivselssamtale og denne samtale er det også den faste voksne der har ansvaret for.

– Vi er nærværende voksne, der er opmærksomme på, at barnet føler sig set, hørt og forstået. Vi viser barnet opmærksomhed og det får altid kontakt.

– Iagttage hvilken stemning barnet er i og prøver dermed at aflæse eventuelle behov, f.eks. om barnet har brug for nærkontakt eller opfyldelse af basale behov, eller hjælp til at klare en konflikt, f.eks. en leg: dukken skal puttes, hvordan kommer jeg ned af bænken, op på stolen, ind gennem lågen til dukkekrogen osv.

– Stimulere og støtte op om barnets alsidige udvikling, således at barnet udvikler egne ressourcer.

– Vi opfordrer barnet til at bruge sin krop, f.eks. når vi bevæger os til musik, er på tur og løber op og ned ad bakken og går selv noget af vejen i stedet for at blive kørt i klapvognen.

– Vi vænner børnene til, at de må acceptere at dele en voksen med andre børn, f.eks. når vi læser bøger o. lign.

– Vi giver tilbud om at deltage i kreative aktiviteter, som fingermaling, tegne og klippe/klistre.

– Vi stimulerer sproget ved at tale og have dialog med børnene, samt lytte til og fortolke henvendelser.

– Vi giver knus og kram og glæder os når børnene lærer nyt.

– Vi i takt med barnets udvikling stiller forventninger og krav til at barnet bliver en del af fællesskabet. Det indebærer bl.a. at barnet lærer at kende og acceptere egen og andres integritet. F.eks. må barnet stoppe legen når et andet barn siger fra, overfor dets handlinger, ved at begynde at græde eller sige nej. Ligesom barnet må respektere et andet barns ret til at lege færdig med et eftertragtet stykke legetøj. Fællesskabet i gruppen kommer til at betyde, at børnene føler empati for hinanden. Det understøtter vi ved f.eks. at forklare: ”han bliver ked af det når hans mor går”, men vi trøster og viser at vi forstår. Vi roser når de f.eks. henter en sut til trøst eller aer kærligt medfølende.

– Give det enkelte barn respekt, ros og anerkendelse. I det sociale samspil med de andre i gruppen, bestræber vi os på at tage hensyn til det enkelte barn, der er unikt og har krav på at blive anerkendt som sådan.

_________________________________________________________________________________  

Tema: Sociale kompetencer

Definition: Være en del af en større gruppe, hvor demokrati og fællesskab er i fokus.

Aldersgruppe: ½ – 2 år.

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaringer med og kompetencer til at:

  • Gå fra øjeblikkelig behovstilfredsstillelse til at vente på tur.
  • Kunne dele legetøj samt omsorg og opmærksomhed fra de voksne.
  • Være en del af en fælles aktivitet.
  • Vise hensyn og empati
  • Opleve værdi og relationen til sin stue.
  • Opleve konfliktløsning

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Vi giver børnene en forklaring om ventetid og forslag til, hvad de kan lave imens, f.eks. når vi spiser, og madpakkerne skal åbnes, så vil alle gerne have hjælp på en gang. Her de må acceptere at vi hjælper alle efter tur. Ligesom når alle skal ud og have overtøj på.

– Vi lærer børnene at de må gå på kompromis, og finde andre ting eller muligheder for leg eller legetøj. De må også indimellem få hjælp eller omsorg fra en anden voksen, end den de helst ville have hjælp fra, fordi vedkommende er optaget af andre gøremål, selvfølgelig understøttet af verbal forklaring.

– Vi sætter lege eller aktiviteter i gang, hvor vi lægger op til at alle kan være med.

– Vi lærer børnene de sociale spilleregler, hvordan man omgås hinanden på en måde så alle kan være her, f.eks. er det ikke tilladt at skubbe, bide og lign eller tage hinandens ting. Den der har en ting, f.eks. legetøj, har ejerskabet til det, indtil barnet er færdigt med det. Vi respekterer og anerkender alle børnenes følelser. Vi sætte ord på, ”jeg kan godt forstå at du bliver vred nu”, og det er ok. Har barnet en dårlig dag rummer vi barnet og hjælper det til, f.eks. at få lov til at være lidt i fred.

– Vi sørger for en god modtagelse hver dag, så barnet føler sig velkommen. Vi siger godmorgen og viser imødekommenhed og spørger ind til barnet. Alle børn har forskellige måder at starte dagen på og sige farvel til deres forældre på. Vi fornemmer situationen, og hjælper hvis der er behov. Efter kort tid føler barnet sig tilknytning til stuen, de andre børn og de voksne. De ved, hvor de hører til og giver tydeligt udtryk for det.

– Vi ved konflikter imellem børnene, vurderer situationen og afgør om der skal gribes ind eller om de kan klare det selv. Det er oftest legetøjet der er konflikter om. Det kan være, at et barn tager et andet barns legetøj, fordi legen med legetøjet ser spændende ud for det andet barn. Vi siger: ” du må tage den anden barnevogn” eller ”du kan få den, når han er færdig med den”.

________________________________________________________________________  

 

Tema: Sprog

Definition: Verbal og nonverbal kommunikation

Aldersgruppe: ½ til 2 år  

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaring med og kompetencer til at, Blive forstået og ytre sig.

  • Tilegne sig og mestre sprog.
  • Synge sange og læse bøger.
  • Lytte til andre.
  • Selv at forstå.

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Vi gentager og reagerer på børnenes pludren.

– Vi anvender talesprog, mimik og handling, som følges ad og understøtter hinanden.

– Vi svarer på børnenes henvendelser og spørgsmål.

– Vi går i dialog med det enkelte barn. Vi viser, at vi forventer af børnene, at de vil kommunikere.

– Vi giver dem anerkendelse og ros.

– Vi taler med børnene i omsorgssituationer, hvor vi er på tomandshånd med barnet, om hvad de har set eller oplevet.

– Vi sætter ord på handling, når vi f.eks. giver børnene tøj på.

– Vi sørger for at der er pauser hvor barnet kan komme til orde.

– Vi benævner former, farver og funktion på tingene, når vi sidder og leger med børnene på gulvet.

– Vi synger sange, ofte fagte sange, i løbet af dagen i mange situationer, f.eks. hvis der snakkes om et dyr, hvor der er en sang der passer, så synges den. Hvis der er ventepauser udfyldes den med en sang. Hvis et barn foreslår eller nynner en sang så synger vi med.

– Vi giver børnene alderssvarende opgaver i form af verbale anvisninger, som for eks. ”kan du hente dine sko”. Eller ”du må vente lidt, lige nu skal jeg hjælpe Sofus og så kan jeg hjælpe dig bagefter”.

– Vi læser bøger, billedbøger, rim og remser beregnet på aldersgruppen. Børnene inddrages i hvad der foregår på billederne og i historien, og vi opfordrer dem til at fortælle hvad de ser og hvad der sker.

– Vi sørger for at der er billedbøger til fri afbenyttelse.

– Vi bestræber os på at være gode rollemodeller.

– Vi spiser og går tur i mindre grupper. Her har børnene god mulighed for at kommunikere med hinanden og lytte til hinanden.

____________________________________________________________________________________________________

 

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier.

Definition: Samværsformer i Humlebien.

Aldersgruppe: ½-2 år.  

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaringer med og kompetencer til at:

  • Opleve tilknytning til nye voksne ved start i Humlebien.
  • Blive en del af en gruppe.
  • Kunne begå sig i den kultur vi har omkring spisning.
  • Være en del af husets kultur. 

 

Pædagogiske midler aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Have empati og tid.

– Vi bestræber os på, at den samme person tager sig af barnet i starten.

– Når barnet er faldet til, bredes kontakten ud til resten af stuens personale

– Når vi pusler, giver vi os tid til det enkelte barn, så det får tæt kontakt.

– I vores samvær viser vi børnene at der er plads til alle i gruppen.

– Vi har billeder af børnene, som vi ser på sammen med dem, og taler om de børn, som ikke er her.

– Små ture i lokalområdet, hvor en lille gruppe er sammen

– Vi lærer børnene de første vigtige samværsregler som hersker i huset , såsom at tage hensyn til hinanden, vente på tur, dele legetøj og voksennærvær med de andre.

– Vi deler børnene op i to spisegrupper, de store og de små.

– Vi sørger for service der passer til børnenes alder og formåen.

– Opfordrer børnene til selv at pakke madpakkerne op, så snart de er motorisk i stand til det.

– Opfordre barnet til selv at give udtryk for, hvad de vil have.

– Opfordrer barnet til, selv at spise og drikke, så meget det kan og vil.

– Vi holder bordskik, indenfor rimelighedens grænser og tager forbehold for børnenes alder. Det vil sige, at børnene skal blive siddende, mens de spiser og drikker, og  alle har fået spist en passende portion. Om nødvendigt på skødet hos en voksen.

-Vi lærer børnene, at være en del af huset, ved at deltage i fælles aktiviteter i huset.

– I haven, kan vi være fælles med resten af huset. Her har børnene større motoriske og sansemæssige udfordringer, samt et større område og flere børn og voksne, at forholde sig til.

– Vi deltager i de aktiviteter og traditioner, som er fælles i huset som f.eks. fastelavn, påskefrokost, blomstens dag, julefest for børnene, med udgangspunkt i børnenes behov og formåen.

– Vi bestræber os på at være gode rollemodeller.

_______________________________________________________________________________________  

 

Tema. Krop og bevægelse.

Definition: Udvikle grov- og fin motorik samt kropsbevidsthed, sanser og glæde ved bevægelse.

Aldersgruppe: ½ til 2 år  

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaring med og kompetencer til at:

  • Træne og styrke deres grov og fin motorik.
  • Støtte dem i at blive mobile og opleve glæde og tilfredshed ved at bevæge sig.
  • Bruge deres sanser
  • Tilegne sig og opleve kropsbevidsthed.

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer.

Det gør vi ved at:

 

– Sørge for en god stemning og opmuntring til bevægelse og støtte til det enkelte barn.

– Stimulere de mindste børn til bevægelse, ved f.eks. at lægge dem på maven, hjælpe dem op i kravlestilling eller sidde på knæ ved ”halvmånen” og lege.

Sørge for legetøj, såsom dukkevogn eller gå vogn med noget tungt i (sandsæk), som børnene kan bruge som støtte, når de selv kan begynde at komme omkring.

– Vi har en lav bænk som de kan rejse sig op ved. I stedet for at bære børnene, går vi hånd i hånd til badeværelset med dem.

– Andre legeredskaber som stimulerer motorik og opfordrer til bevægelse, er f.eks. ”humlebier” på hjul som børnene kan sidde og køre rundt på og en snurretop, som stimulerer motorik samt retnings- og balancesans.

– Der er madras og puder til at tumle i og hoppe ned i fra bænken. Der er bolde at trille og kaste med som opfordrer til at kravle eller løbe. Vi spiller musik som vi danser til og vi har et rør (”tunnel”) som børnene kan kravle igennem.

– Udendørs i haven er der gode muligheder for at røre sig. Når vi går ud lærer børnene selv at gå/kravle op og ned ad trappen. Der er rutschebane at kravle op til og ruche ned ad og biler de kan kravle ind, sidde i og kravle ud ad igen. Der er kanter på sandkassen, som bruges til balancegang og trapper af træstubbe over et hegn som også bruges til at gå og kravle på samt gynger at gynge i.

– Når vi er på tur vælger vi en tur,  hvor børnene kan komme op af klapvognene og gå/løbe selv. Vi vælger steder, hvor der er bakker børnene løber op og ned ad, samt forskelligt terræn, græs, barkflis, grus og asfalt at gå på. Vi besøger legepladser i nærområdet med andre udfordringer end dem vi selv har, f.eks. et sted med en hængebro. Med de ældste børn går vi også ture uden klapvogne, hvor børnene går selv.

– Vi lægger stor vægt på at der er rig lejlighed til at bruge sanserne når vi spiser. Vi tilstræber en rar atmosfære, maden anrettes appetitligt i passende portion. De der kan, pakker selv ud. Barnet spiser så vidt muligt selv og vælger selv. Vi opmuntrer til at smage så meget som muligt fra madpakken.

–  I forhold til deres formåen bliver børnene præsenteret for bl.a. male og tegne materialer, puslespil, store perler, evt. trylle dej o. lign., samt med sand og vand ude. Vi har legetøj af forskelligt materiale, f.eks. trælegetøj, legoklodser og andet legetøj af plastic, stof dyr tæpper og puder.

– Barnet oplever koblingen mellem bevægelseshandlinger og sprog som f.eks. “kom her hen, sæt dig ned”. Vi opfordrer til aktiv deltagelse når de skal have tøj af/på når der skal ryddes op. Vi sørger for at barnet får fysisk kontakt med os voksne f.eks. ved højtlæsning, tumle lege og knus og kram. Vi betegner næse, mund og ører mv. samt kropsdele for at lære børnene kropsbevidsthed. _______________________________________________________________________________

Tema: Natur og naturfænomener

Definition: Undersøge og sanse naturen og naturens fænomener.

Aldersgruppe: ½ -2 år.

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil:

  • Færdes i naturen og opnå forståelse og respekt for naturen
  • Opleve og begejstres over naturen
  • Kigge på dyr, planter og kryb og kravl
  • Opleve årstidernes foranderlighed med vejr og vind, varme og kulde, lys og mørke.

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer.

Det gør vi ved at:

 

– Vi går ture i nærmiljøet, hvor vi kan opholde os på grønne områder f.eks. i Landbohøjskolens have eller Frederiksberg have. Hvis vi har madpakker med, viser vi et godt eksempel, når vi samler vores affald sammen og kaster det i skraldespanden. Vi respekterer forbud om at gå i blomsterbede og lærer børnene at de ikke må knække grene af træerne eller plukke blomsterne på offentlige steder.

– Vi ser ænderne og svanerne får ællinger om foråret, ligesom vi ser og oplever andre forskellige fugle, egern, snegle, mariehøns og andet småkravl.

– Når foråret kommer, er vi mere ude og lege. Så er det lunere i vejret og mere behageligt for de små. Vi hører fuglene synge og ser at træer og buske får nye grønne blade. Den første hverdag i maj har vi blomstens dag hvor børnene har en blomst med til haven, som vi planter sammen med barnet. De ældste kan være med til at vande den engang imellem og så taler vi om at blomsten skal have vand for at trives.

– Om sommeren er vi meget ude. Børnene leger med sand og vand og finder små kroge i haven hvor de kan lege og gemme sig. Her tager vi også på længere ture, hvor børnene kan opleve vidtstrakte arealer og højt græs.

– Når det bliver efterår, indrettes udelivet efter vejr og vind. Vi skal igen have mere tøj på, og så kan det være besværligt at bevæge sig i flyverdragt og støvler. Det er heller ikke behageligt at få kolde fingre og irriterende og hæmmende med vanter. I naturen finder vi kastanjer og leger i de visne blade og mærker at det blæser.

– Når det bliver rigtig koldt om vinteren, er der færre udendørsaktiviteter. Vi går stadig ture, og er ude når vejret er mildt. De mindste børn kan ikke holde varmen så længe, når det er for koldt. Hvis der kommer sne, går vi dog ud og oplever det. Vi hænger mejsekugler op til fuglene så vi ser fuglene spise. Vi taler om og oplever at det er mørkt om morgenen og igen om eftermiddagen.

_________________________________________________________________________    

 

Læreplan for Sol & Stjernestuen;  

 

Tema: Barnets alsidige personlige udvikling.

Definition: Finde og udvikle sit selv og sin personlige formåen.

Aldersgruppe: 2 – 4 år.  

 

Mål for børnenes læring:

  • Vi vil give børnene erfaringer med og kompetencer til at:
  • Udvikle et sundt selvværd
  • Tro på sig selv
  • Blive i stand til at sætte en personlig grænse, og forstå og respektere andres grænser Forstå og acceptere egne følelser.
  • Kunne give udtryk for egne følelser og behov.
  • Føle empati
  • Have en vilje og opleve at kunne vælge til og fra.
  • Turde udfordre sig selv
  • Udvikle sin kreativitet og fantasi
  • Blive selvhjulpne så de kan opfylde egne behov.

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Anerkende barnet, bekræfte barnet i dets handlinger og væremåde. Vi viser børnene at vi kan lide dem. Vi er imødekommende og interesserede overfor dem og det som optager dem.

– Give ros til barnet, når ting lykkedes og støtte og opmuntring, når noget er svært. Bekræfte dem, når de selv er stolte af noget de kan.

– Lære og støtte dem i, at sige fra når de oplever situationer hvor de ikke vil være med. Vi støtter dem i at sige fra, ved at sætte ord på, for dem som ikke selv har ordforråd til det, f.eks. ”prøv at se, han siger at han ikke vil have det”. Vi viser dermed barnet at det er ok. At sige fra. Vi viser også det barn der overskrider en grænse, at der er en grænse for hvad den anden vil være med til, og at den grænse skal respekteres. Vi ser på barnets intentioner fremfor handling og hjælper barnet med at opnå det det gerne vil, men på en mere hensigtsmæssig måde.

– Vise barnet at vi kan rumme og anerkende alle dets følelser. Ikke kun glæde, som vi deler med barnet, men også vrede eller ked af det hed. Vi siger for eks.: – ”jeg kan godt se at du er vred og det er ok.”, man må godt have lov til at være vred. Er barnet trist eller ked af det forsøger vi at finde ud af årsagen, bl.a. ved at spørge barnet og tilbyde trøst og forståelse. Vi forsøger at få børnene til at sætte ord på deres følelser og behov, ved at spørge ind til, hvorfor barnet agerer som det gør.

– Bekræfte dem, når de giver udtryk for empati. – Hun blev glad da du gav hende dukken, hun gerne ville have. Sætter ord på hændelser hvor barnet ikke udviser empati, eks. – Se han blev ked af det da du skubbede ham, det kan han ikke lide.

– Lade barnet bestemme, når vi mærker at det har betydning for det, i situationer hvor konsekvenserne er overskuelige, og det ikke går ud over andre. Børnene skal mærke at deres vilje kan bruges, og de kan opnå det de gerne vil, men også at det ikke altid kan lade sig gøre. Give børnene valgmuligheder, når en mulighed byder sig. For eks. Med på tur eller blive hjemme, lege ude eller inde, vælge noget andet tøj at have på i skiftetøjskassen, selv vælge hvad de vil lege, hvem de vil lege med, hvor de vil lege og om de vil deltage i en aktivitet.

– Undgå at begrænse børnene i deres udfordring af sig selv. Begiver barnet sig i kast med noget nyt, og måske for svært, er vi i nærheden for at hjælpe. Støtte og opmuntring til barnet, hvis det er forsigtigt med at turde udfordre sig selv.

– Sørge for rummelighed i forhold til børnenes udvikling af kreativitet, for eks. I leg, hvor det ikke umiddelbart er tydeligt for de voksne hvad legen går ud på. At tingene for eks. Bruges til andet end det som det er lavet til.

– Sørge for mulighed for at børnene kan tegne, male, klippe og klistre og på den måde styrke og udvikle fantasi og kreativitet.

– Vi opfordrer børnene til selv at tage trøjen af hvis de sveder og lægge den på plads, så den kan findes igen. Selv at tage tøj og fodtøj af og på, hvad enten det er overtøj eller andet tøj, i den udstrækning de selv kan. Vi opfordrer dem og viser, at vi forventer at de kan og vil, samt at vi hjælper med det, der er svært. Vi tager hensyn til barnets alder og hvad det forventes at kunne.

____________________________________________________________________________________________

 

Tema: Sociale kompetencer.

Definition: Være en del af en større gruppe, hvor demokrati og fællesskab er i fokus.

Aldersgruppe: 2 – 4 år

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaring med og kompetencer til at:

  • Tilegne sig sociale samværs- og spilleregler
  • Vente på tur
  • Indleve sig i andres følelser
  • Sige fra på en respektfuld måde overfor andre.
  • Respektere og forstå andres grænser
  • Løse konflikter
  • Være en del af et fællesskab, som har udgangspunkt i at tilhøre den samme gruppe. Danne venskaber
  • Være midtpunkt og ikke være midtpunkt
  • Tilegne sig og begå sig i den sociale kultur der er på stuen og i huset.

 

Pædagogiske midler og aktiviteter:

Det gør vi ved at:

 

– Fortælle børnene, hvilke regler der gælder, og handle derefter. Reglerne har udgangspunkt i et demokratisk værdigrundlag. Være rollemodeller og være opmærksom på at det vi gør, præger børnenes adfærd overfor hinanden og overfor os.

– Fortælle børnene, verbalt og gennem handling og kropssprog, at de må vente på at det bliver deres tur. Der opstår dagen igennem i samværet mellem børnene og mellem børn og voksne situationer, hvor et barn for eksempel ikke kan få et eftertragtet stykke legetøj, eller komme med på tur, fordi det er nogen andre børns tur til at komme af sted, og så må barnet vente. Det kan også være, at barnet må vente hvis den voksne er ved at hjælpe et andet barn.

– Hjælpe med, at sætte ord på børnenes følelser og vise forståelse og accept af dem. Dermed viser vi, hvordan man omgås med respekt for hinanden. Vi skal være formidlere af hvad der sker. Så børnene bliver opmærksomme på, og får forståelse for, hvad der sker i det andet barn.

– Lære børnene at sige fra, ” jeg vil ikke” i stedet for skub, slag og skrig, som ofte ses anvendt af børn i denne alder.

– Hjælpe børnene med at være opmærksomme på, når et barn siger fra: ” hør han siger nej! Han vil ikke have det”. Vi respekterer at barnet siger fra, og f. eks. ikke vil op på skødet eller armen når det trøstes, eller holde i hånden, når det skal sove.

– Hjælpe børnene med at løse de konflikter, der opstår børnene imellem, når man er en del af et fællesskab. Vi spørger ind til hvad der skete, og gør opmærksom på hvad det gør ved det andet barn, når det bliver, for eks., skubbet eller slået, for derigennem at bygge bro mellem den del af barnets hjerne der styrer den umiddelbare handling og den del af hjernen der tænker, for at barnet med tiden kan lære at tænke før handling.

– Vi anviser andre handlemuligheder. Hvis et barn har vanskeligt ved at indgå i sociale relationer, er vi på sidelinien og hjælper og guider. Vi giver tydelige anvisninger på, hvad man må og ikke må.

–  Være opmærksom på at skabe situationer og rammer, for børn i den alder hvor de begynder at lege sammen i stedet for at lege ved siden af hinanden. Og derved give børnene en mulighed for at få øje på hinanden, som legekammerat.

– Bakke op om spirende venskaber, og sørger for ro og rum, så de har mulighed for at udvikle sig, uden krav om at andre skal være med, og uden for megen indblanding fra voksne.

– Vi giver børnene mulighed for, i forskellige situationer, både selv at være i centrum og lade andre være det. For eks. til musik, ved navne leg, når vi holder fødselsdag, når der deles madpakker ud, når vi spiser og en har noget at fortælle om sin familie eller noget de har oplevet. Vi opfordrer forældrene til at medbringe familiebilleder, som vi sætter i en ramme i børnehøjde hvor børnene kan udpege deres familie.

– Have regler, rutiner og traditioner hvor i fællesskabet kan udfolde sig. Ud fra en demokratisk baggrund

________________________________________________________________________________  

Tema: Sprog

Definition: verbal og nonverbal kommunikation.

Aldersgruppe: 2 til 4 år.  

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaring med og kompetencer til at:

  • Bruge sproget i socialt samvær, føre en samtale og indgå i legerelationer.
  • Begynde at løse konflikter verbalt.
  • Udtrykke følelser, sætte ord på.
  • Udtrykke sig på forskellig måde, med tale, sang, mimik og bevægelse. Fortælle om oplevelser de har haft Lære nyt, få ny viden via sproget.
  • Få kendskab til bøgernes verden, med den viden og fantasi der formidles her gennem ord og billeder. Forstå en fælles besked.

 

 Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer  

Det gør vi ved at:

 

– Vi holder øje med at sproget udvikler sig alderssvarende, med forståelig udtale, voksende ordforråd, sætninger og begrebsforståelse. Hvis det ikke gør det, henvender vi os til forældrene og om nødvendigt, med forældrenes tilladelse, til talepædagog.

– Vi lærer børnene om almindelige samværsregler, at lytte til hinanden, vente på tur og at svare når nogen spørger. Metode: “Du må få den når det andet barn er færdig”. Til det andet barn vil vi sige “Når du er færdig med at lege, skal du give legetøjet til ham”.

– Når der er konflikter imellem børnene, opfordrer vi dem til at fortælle hvad der skete. Vi sætter ord på handlingen for barnet og gør dem opmærksom på, hvad det gør ved det andet barn. Vi opfordrer børnene til at sige til og fra verbalt i stedet for at for eks. Slå eller skubbe.  

– Vi spørger ind til følelser og hændelser, for at få barnet til at sætte ord på.

– Vi synger sange, leger sanglege og danser til musik  

– Vi går på musikskolen.

–  Vi sørger for at der er pauser i samtalen, hvor det enkelte barn får tid til, og mulighed for, at udtrykke sig og komme til orde.  

– Når vi tager på ture taler vi om hvad vi ser og oplever og vi fortæller om det når vi kommer tilbage.

– Når vi spiser taler vi om maden vi har med, hvad de forskellige børn kan lide og ikke kan lide, hvad børnene har oplevet eller hvad der ellers interesserer børnene.

– Vi svarer på spørgsmål og taler med børnene om emner, som de selv viser interesse for, eller som vi synes er relevante for dem.  

– Vi låner bøger på biblioteket med udgangspunkt i børnegruppens alder og interesser.

– Vi læser bøgerne i en dialog med børnene, hvor vi stopper op i teksten og opfordrer børnene til at fortælle hvad der sker Bøgerne er anbragt så børnene selv kan tage dem.

– Vi giver fælles beskeder ved samling, f. eks. når alle skal ud og lege og have overtøj på, når de skal vaske hænder før vi spiser, til musik eller hvis der er en voksenstyret aktivitet i gang. Beskederne gives ofte i rutineprægede situationer og er derfor lettere at lære, da de mindste gør som de største og på den måde lærer at der er en sammenhæng imellem beskeden og det der sker.

 _____________________________________________________________

 

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier.

Definition: Kulturelle samværsformer.

Aldersgruppe: 2 – 4 år

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaring med og kompetencer til at:

  • Være sammen og begå sig i forskellige sammenhænge med forskellige kulturer.
  • Få kulturelle oplevelser.
  • Respektere fællesskabet og indordne sig under de regler der hersker, der hvor man befinder sig. Være med i og opleve traditioner.

 

 Pædagogiske midler aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Besøge forskellige steder, hvor der gælder forskellige regler som er udsprunget af kulturen på stedet.

– Vi tager på biblioteket for at låne bøger, men også for at børnene skal opleve den kultur, der er på biblioteket, som er præget af, at det er et sted, hvor man færdes stille og roligt, af hensyn til dem som sidder og læser.

– Vi tager i teatret for at se teaterforestillinger med børnene, men også for at opleve kulturen som er præget af teatertraditioner og af at man sidder stille og ser på det der sker på scenen, eller deltager i det som skuespillerne opfordrer til at være med til.  

– Vi går på musikskole og lærer sange og sanglege.  

– Vi opsøger de kulturelle tilbud der er for børn i nærheden, sommer og vinter.

– Vi kører med Metro, hvor kulturen er præget af at vente på tur og følge de regler der hersker her af sikkerhedshensyn eller af hensyn til de andre passagerer.  

– I Humlebien følger vi almindelige danske traditioner, såsom jul, fastelavn og påske. Derudover har vi også vores egne traditioner i Humlebien omkring fødselsdag, blomstens dag, bedsteforældredag og Santa Lucia.

– Vi klipper gækkebreve i det tidlige forår, og når vi fejrer jul, fastelavn og påske, synger vi sange, klipper og klistrer pynt til at hænge op. Vi kæder på den måde traditioner og kreative udfoldelser sammen.

– Vi har bedsteforældredag, hvor bedsteforældrene inviteres til at komme og hygge sig med deres barnebarn i Humlebien.  

–  I starten af maj har vi blomstens dag. Her har alle børnene en blomst med, som de planter og vander i haven sammen med de voksne i Humlebien. Det er en tradition i Danmark, at plante blomster i haven om foråret, og børnene lærer desuden noget om planter og natur.

– Når der er nogen i Humlebien der har fødselsdag, sættes der flag med navn på fødselaren ved hoveddøren. Vi kommer gerne hjem til fødselsdag hvis vi inviteres. Vi tager altid kun lille gruppe med, fordi det er hyggeligst og mest overskueligt for familien og barnet. Vi tager de børn med som barnet leger mest med. Vi holder fødselsdag i Humlebien for de børn som ikke inviterer hjem, om eftermiddagen til frugt

_______________________________________________________________________________

 

Tema: Krop og bevægelse.

Definition: Udvikling af grov og finmotorik, samt kropsbevidsthed, sanser og glæde ved bevægelse.

Aldersgruppe: 2 – 4 år  

 

Mål for børnenes læring: 

Vi vil give børnene erfaring med og kompetence til at:

  • Udvikle en ydre kropsbevidsthed.
  • Udvikle en indre kropsbevidsthed.
  • Udvikle og styrke finmotorikken.
  • Udvikle og styrke grovmotorikken.
  • Bevare og vedligeholde glæde ved bevægelse prøve egne og andres styrke af, og lære at respektere dem.
  • Blive renlig og lære hygiejne.
  • Være fysisk aktiv og slappe af.
  • Bruge og blive bevidst om sine sanser, syn, høre, lugt og smag samt taktil sans, vestibuler sans og kinæstetisk sans.

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Styrke kropsbevidstheden ved at tale om kroppen og benævne kropsdele når tøjet skal af og på, og i andre situationer hvor det er naturligt, samt til musik hvor vi leger og synger sange, hvor kroppen er i fokus.

– Vi lader børnene udfordre sig selv i deres eget tempo, hvor de voksne er i nærheden, hvis et barn har vanskeligt ved at vurdere egne evner. På denne måde udvikler børnene et godt kendskab til hvad de kan og ikke kan med deres krop, hvilke styrker og svagheder de har.

– Lære barnet at mærke sin krops signaler, for at styrke den indre kropsbevidsthed. Støttes barnet i at sætte ord på følelser og behov. Vi spørger ind til, trøster og taler med børnene om det i aktuelle situationer, hvor de oplever følelserne eller behovet.  F.eks. om savn af forældre i løbet af dagen eller forskrækkelse og smerte når de falder og slår sig.

– Respekterer når børnene siger de er mætte selvom de har mad tilbage og sultne selvom de har spist alt deres mad, og hjælper dem til at få noget mad fra en anden, der har for meget.

– Sætter lege i gang, som får børnene til at føle spænding, glæde, fryd og forskrækkelse, så som lege med overraskelse i, gemmelege, kildelege, tumle lege, og fangelege.

– Styrker finmotorikken bl.a. via kreative aktiviteter som perler, trylle dej, tegne, male, klippe, klistre, men også ved selv at tage tøj af og på, pakke madpakken op lege med legoklodser, give dukkerne tøj på, puslespil mm.

– Styrke grovmotorikken ved at gå ture, løbe, hoppe, trille, gynge, slås danse, slå koldbøtter, gå på line, klatre og lign. Her styrkes ligeledes den vestibulære og den kienestetiske sans.

– Sørge for at udgangspunktet i de voksenstyrede bevægelsesaktiviteter er at det skal være sjovt for børnene. At børnene så vidt muligt, ikke bliver bremset i deres egen udfoldelse, medmindre den er til skade eller ulempe for andre eller for barnet selv. At vi voksne, skal være gode rollemodeller, så vores glæde ved bevægelse smitter af på børnene.

– Lade børnene prøve sig selv og hinanden af i tumle og slås lege, hvor de voksne er på sidelinien så de kan guide, om nødvendigt, og lære børnene gode ”tumleregler”, – hør han siger nej, han vil ikke have det, så de bliver bevidste om, hvad de gør, det gør ved andre. Børnene, som ikke er renlige, opfordres til at bruge toilettet når de får skiftet ble, og vi bakker op omkring forældrenes tiltag til, at barnet holder op med at bruge ble, når de er klar til det.

– Vi lærer børnene at vaske hænder efter toiletbesøg, før spisning, og når vi kommer ind fra haven eller fra tur.

– Vi lærer børnene at tage papir og tørre næsen når den løber. Ikke at hoste og nyse ud over det hele, men ned i ærmet.

– Vi giver udfordringer til børn, som ikke selv opsøger udfordringer. Ved f. eks at lave forhindringsbaner el lign. Hvor udgangspunktet er, at det skal være sjovt og udfordrende, med udgangspunkt i den/det aktuelle børnegruppe/barn.

– Vi sætter vi en rolig aktivitet i gang for de børn, som ikke selv kan geare ned og finde en balance mellem at være i bevægelse og slappe af. En aktivitet, som vi ved de er glade for, hvor vi fastholder dem i at deltage. Det kan være Lego, puslespil, perler, male, leg med trylledej eller læse en bog.

– Vi hviler med børnene midt på dagen, hvor langt de fleste sover. Dette er desuden en del af husets kultur. Vi mener at det er vigtigt med en stund midt på dagen hvor huset gearer ned i tempo og alle slapper af, så der også er kræfter til resten af dagen, her og derhjemme.  

___________________________________________________________________________________

 

Natur og naturfænomener

Definition: Undersøge, opleve og sanse naturen og naturfænomener for at opnå en forståelse for naturen og miljøet.

Aldersgruppe. 2 – 4 år  

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil:

  • Give børnene kendskab til naturen
  • Vække og imødekomme børnenes nysgerrighed for naturfænomener.
  • Få en dialog om sammenhænge i naturen (gribe børnenes nysgerrighed)
  • Lære børnene respekt for dyr, planter og miljøet
  • Lære børnene om sikkerhed i naturen

 

Pædagogiske midler, metoder og aktiviteter:

Det gør vi ved at:

 

– Undersøge naturen i haven, og når vi er på tur, for kryb og kravl, samt se på, og tale om, fugle og egern.

– Dufte til, se på og tale om og evt. smage på planter, samt få at vide hvad man ikke må spise.

– Læse bøger om dyr, naturens gang, naturfænomener. F.eks. vejret med regn, sne frost, blæst og sol.

– Opleve årstidernes skiften, med ændring i vejret og naturens udseende, ved at være ude i det, tale om det og læse bøger om det.

– Lege med sand/jord og vand = mudder når det regner/har regnet. Samle kastanjer og blade når det er efterår. Lege med sne når den falder om vinteren, lave snebolde og snemænd. Mærke kulden, den frosne kolde jord, vandpytten der er frosset til is og se det smelte.

– Vække nysgerrigheden for naturen, ved at læse om den og være i den, se hvad der gemmer sig under stenen eller i planterne. Finde Mariehøns, snegle, edderkopper, myrer, regnorme og bænkebidere. Se på dem, røre ved dem og tale om dem. Gribe børnenes nysgerrighed og hjælpe dem med at få den stillet.

– Lære børnene at respektere dyr og planter, nok se og undersøge, men ikke ødelægge.

– Med udgangspunkt i hvad børnene spørger om og aktuelle hverdags situationer hvor det naturligt dukker op, søger vi at få en snak om sammenhænge i naturen, samt lære børnene respekt for naturen. F.eks. at kaste papir og lign. i skraldespanden, ikke på jorden. Spare på vandet, sæben og papirhåndklæderne, ” et papir er rigeligt”, som børnene siger og fiskene kan ikke lide al den sæbe i vandet.

– Give børnene enkle forklaringer om at papiret kommer fra træerne og der skal bruges alt for mange træer hvis vi bruger for meget papir. At vandet går til spilde hvis vi ikke lukker for vandhanen når vi er færdige med at vaske hænder eller hvis børnene trækker ud i toilettet uden grund.

– Andre sammenhænge kan være: Knækker grenen så visner den og der kommer ikke blomster og bær på den. Når vi sår frø, så kommer der planter hvis vi venter og giver dem lidt vand.

– Lære børnene ikke at gå for tæt på vandkanten, når vi er i nærheden af søer og vandløb. Lære børnene ikke at gå hen til en hund, der er i snor, måske kan den ikke lide det. Lærer børnene ikke at spise bær, de/vi ikke kender, de kan være giftige.

____________________________________________________________________________________________________

Læreplan for Børnehaven;  

 

Tema: Barnets alsidige personlige udvikling.

Definition: At finde og udvikle sig selv og sin personlige formåen.

Aldersgruppe: 3-6 år  

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaringer med og kompetencer til at:

  • Udvikle og styrke sit selvværd.
  • Få forståelse for den kultur som er i børnehaven.
  • Vise følelser og aflæse andres følelser.
  • Mærke egne behov og selv handle på dem.
  • Sætte grænser for sig selv, samt at aflæse og respektere andres grænser.
  • Få situationsfornemmelse. Aflæse forskellige situationer og handle derefter.
  • Forstå sociale spilleregler og løse konflikter.
  • Kunne indgå i et socialt fællesskab og samtidig have mulighed for at opleve sig selv som et enkelt individ.
  • Blive mere og mere selvstændig. (Skoleparat + Livsduelig)
  • Tage initiativ.
  • Fordybe sig.

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Få børnene til at føle sig noget værd, som dem de er. Vi anerkender barnet, viser interesse for barnet og dets hverdag i og uden for Humlebien. Vi lægger vægt på at besøge børnene i deres hjem, f.eks. fødselsdage.

– Vi opfordrer til, at hvert barn har et familiebillede hængende i børnehaven.

– Vi har en bamse, som hedder Nalle, som et barn på skift får med hjem på weekend besøg. Familien skal sammen skrive en fortælling om, hvad Nalle har oplevet sammen med familien. Der læses op af Nalles oplevelser med barnet som hovedperson.

– Alle skal føle sig modtaget og set når de kommer. Derfor har vi kun et grupperum åbent om morgenen, så kan vi være opmærksomme på, hvordan det enkelte barn har det, når det er blevet afleveret. Alle børn og voksne starter dagen med at sige godmorgen til hinanden.

– Give barnet ros og konstruktiv kritik, når det er aktuelt.

– Tage på tur i små grupper. F. eks til fødselsdage, hvor vi vælger gæsterne ud i samråd med den der har fødselsdag. Vi sørger for, at alle på et tidspunkt kommer til fødselsdag, så ingen føler sig uden for.

– Vi har vores mapper, som indeholder billeder og barnets historie i Humlebien. Dette er en bekræftelse af barnet som en unik person. Disse mapper får børnene med hjem, når de går ud af Humlebien.

– Børnene sætter sig tydelige spor i Humlebien. Vi har mange af nuværende og tidligere børns tegninger hængende i rammer. Vi taler om, hvordan børnene var i vuggestuen, og hvordan de har udviklet sig til dem, de er nu. Kan du huske dengang da du……

– Det nogle gange, er ok at sige nej til en ven, hvis grunden er i orden og det bliver sagt på en ordentlig måde. Vi appellerer til barnets evne, til at sætte sig i det andet barns sted, ved at lære dem at mærke efter hvordan de selv ville have det i samme situation. Vi lærer børnene, at de skal komme til en voksen, og fortælle hvis en af deres kammerater har brug for hjælp eller trøst.

– Vi hjælper, ved at være til stede og med at give anvisninger på hvad barnet kan gøre, hvis det har vanskeligt ved at indgå i en leg med andre børn.

– Vi går i dybden med konflikter ved at stille hv spørgsmål. F. eks. Hvis et barn har slået et andet barn, spørger vi: ” hvordan startede det? Hvorfor slog du? Osv. ” Nogen gange slår børn, fordi de føler sig magtesløse og skal lære at sætte klare grænser, verbalt. Eller, de slår, fordi deres egne grænser ikke er blevet respekteret. Her skal de lære yderligere at sige fra, eller hente en voksen, ikke slå.

– Vi lærer børnene, at man i nogle situationer må være stille, og vente. For eks. Når nogen taler sammen afbryder man ikke. Når der bliver talt i telefon. Når der bliver læst højt i hviletimen. Når der er ”gruppesnak” hvor hele gruppen lytter til, hvad der siges, skal de lære at lytte til hinanden og ikke kun til sig selv. I nogle situationer, hvor mange gerne vil sige noget på én gang, må man række hånden op, når forældre taler med personalet

– Lære børnene, at de selv må handle på visse behov. Siger et barn f. eks., ”jeg er tørstig”, opfordrer vi barnet til selv at tage noget at drikke.

– Vi gerne vil lære børnene at være fleksible, at kunne skelne forskellige situationer fra hinanden. Noget der er ok. i en situation, behøver ikke nødvendigvis at være det i en anden. For eks. Når man er på tur og er få børn af  sted gælder andre regler end hvis man er flere. Der kan også gælde andre regler for børn der snart skal i skole end for små nye, der lige er startet i børnehaven.

– Vi er opmærksomme på at vi er rollemodeller, og at vi, som voksne, både er børnenes med og modspillere. Vi skal gøre hverdagen både tryg og udfordrende for børnene.

– Lære børnene at der er nogle ting man skal kunne før man skal i skole. Børnene skal være både psykisk og fysisk modne til at komme i skole (skoleparat). At kunne klare sig et nyt sted med nye kammerater og nye voksne. At holde orden på sig selv og sine egne ting, mens man er hjemmefra.

– Lære børnene, at de skal øve sig i at tage initiativ til en leg eller aktivitet, og ikke kun følge de andre eller blive sat i gang af en voksen

– Lære børnene hvis de vil være med i en leg, må de spørge om lov. Er svaret ”nej”, er det en del af barnets udvikling , nogle gange at måtte acceptere dette. Der vil dog, i sådanne tilfælde, altid være en voksen, til at hjælpe barnet i gang med an anden aktivitet.

– Hvis vi oplever at et barn ikke kan fordybe sig i leg eller aktivitet, fastholder vi det i legen eller rummet. Vi spørger ind til hvem barnet leger med, hvad og hvor det leger. Vi bliver i nærheden for at støtte barnet.

–  I hviletimen, hvor der bliver læst højt af en kapitel bog, træner vi koncentration og fordybelse.

– Vi om morgenen, når børnene kommer i børnehaven, opfordrer dem til at tegne en tegning eller spille et spil, så vi herigennem kan få en hyggelig og rolig start på dagen.

– Skolegruppen, laver alderssvarende opgaver, som kræver koncentration og fordybelse. _____________________________________________________________________________________

 

Tema: Sociale kompetencer.

Definition: Være en del af en større gruppe hvor demokrati og fællesskab er i fokus.

Aldersgruppe: 3-6 år

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaring med og kompetencer til at:

  • Kende til demokratiske værdier.
  • Kunne etablere fællesskaber med andre.
  • Kunne indgå i sammenhænge på kryds og tværs af alder, køn, og legerelationer.
  • Vide hvad det vil sige, at være en god kammerat.
  • Kunne udtrykke empati.
  • Hjælpe/trøste sine kammerater.
  • Dele med andre og have noget for sig selv.
  • Have respekt for andre både børn og voksne.
  • Være både medspiller og modspiller i fællesskabet. Dvs. midtpunkt og ikke midtpunkt.
  • Vente på tur, lære køkultur..
  • Løse konflikter.
  • Kunne samarbejde om opgaver/situationer.

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Fortælle børnene om de demokratiske og sociale spilleregler, der gælder i og uden for Humlebien. Eks i en leg må man bøje sig, hvis flertallet vil noget andet end en selv.

– Vi er opmærksomme på at vi præger børnene både verbalt og nonverbalt. Det er de voksne der har ansvar for reglerne og for, at de har baggrund i demokratiske værdier.

– Vi planlægger vores hverdag ud fra både alder, køn og legerelationer.

– Vi har en intern ugeplan, hvor vi tilgodeser alle. Dette giver os mulighed for, at dele børnene op i små grupper på tværs af alder, køn, legerelationer osv. Børnene danner på den måde nye venskaber. Den voksne har mere tid til det enkelte barn.

– Vi er opmærksomme på, at der sker en social overlevering fra stor til lille. Når et vuggestuebarn starter i børnehaven, får de ”en modtage ven”.” Modtage vennen” skal hjælpe det nye barn med at falde til, og være med til at give en tryg start blandt de store.

– Vi taler med børnene om forskellen mellem at have venner og kammerater. Det er godt at have en bedste ven eller venner, men alle børnene i børnehaven er ens kammerater, som man har et fællesskab med.

– Vi lærer børnene, at når man er en god kammerat, så inviterer man andre, end sine venner med i en leg. Man taler pænt til og om, både sine venner og kammerater.

– Rose og værdsætte den sociale, venlige og hjælpsomme kammerat.

– Børnene skal lære at sætte ord på både egne og andres følelser. Ved at bruge hv- spørgsmål, for eks. når et barn driller, så spørger vi hvorfor driller du? Hvordan ser Magda ud? Ser hun glad ud? Hvordan ville du have det, hvis Magda gjorde det samme, som du har gjort? Hvad kunne du gøre i stedet for?

– Have en førstehjælpskasse på børnenes toilet, hvor børnene selv kan hente plaster og forbinding, hvis en kammerat kommer lettere til skade. Er det større skader, så tager de voksne sig af det.

– Vi lærer børnene, at vurdere hvornår de selv kan hjælpe og trøste, og hvornår de skal hente hjælp fra en voksen. I starten guider vi børnene, så de med tiden ved hvad der skal til.

– Lære børnene at skelne mellem forskellige situationer, hvor man nogen gange skal dele med andre, og andre gange kan have noget for sig selv.

– Vi vil lære børnene, at se på den situation de er i, og handle derefter på en respektfuld måde.

– Det er vigtigt at børnene lærer, at de både kan være den styrende, og den der følger med i en leg eller aktivitet.

– Lære børnene tålmodighed, og ikke springe over selvom det er svært at vente.

– Vi er til stede uden at fylde. Dvs. at vi sørger, så vidt muligt, for at være mindst en voksen i hvert rum, til at følge børnenes sociale samvær. Hvis vi vurderer, at børnene har brug for hjælp, griber vi ind, ellers får de lov til selv at løse konflikter.

– Vi vægter børns leg højt. Gennem leg lærer og afprøver børn sociale normer. Gennem leg dannes uundværlige venskaber og fællesskaber. Gennem leg lærer børn at løse konflikter. De voksne er i nærheden, ”usynlige” men opmærksomme, og parate til at hjælpe hvis det er nødvendigt.

– Hver voksen har sit interesseområde. Dette bærer vores ugeplan præg af. De voksnes engagement smitter af på børnene og derfor er det vigtigt, at personalet har nogle interesseområder som de er engageret i.

– Børnene får opgaver som passer til deres alder og udvikling. For eks. skal børnene samarbejde om at dele madkasser ud.. De skal rydde op, feje og tørre bord af i køkkenet, efter de har spist.

_________________________________________________________________________

 

Tema: Sprog

Definition: Verbal og nonverbal kommunikation.

Aldersgruppe: 3 – 6 år.

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaringer med og kompetencer til:

  • At kunne forklare sig verbalt.
  • At bruge sproget korrekt.  
  • Få et godt ordforråd.
  • At forstå relevante begreber.
  • Genfortælle historier og egne oplevelser.
  • Kommunikere behov og ønsker.
  • At løse konflikter både verbalt og nonverbalt.
  • At forstå og aflæse egne og andres kropssprog.
  • At kunne lytte til at andre fortæller og til højtlæsning.
  • Sprogligt at blive skoleparat ved afslutning af børnehave tiden.

 

  Pædagogiske midler aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Give børnene gentagne oplevelser med kommunikation i forskellige sammenhænge. Gentage hvad de siger for at bekræfte dem i at blive hørt.

– Gentage, med rettelse, hvad de siger for at rette sproglige fejl uden at være fordømmende.

– Vores hverdag rummer mange muligheder for at kommunikere i mange forskellige sammenhænge. Eks. musikskolen, ture, spisning, hviletimen, toiletbesøg og leg.

– Vi læser højt af kapitel bøger i vores hviletime

– Vi tager på ture til biblioteket, hvor børnene er med til at vælge de kapitel bøger vi læser i hviletimen.

– Vi opfordrer børnene til selv at tage kapitel bøger med til højtlæsning.   Børnene fortæller hinanden om forskellige emner, der bliver taget op af de voksne, i forbindelse med hviletimen.

– Vi opfordrer børnene til at udtrykke egne behov ved at bruge sætninger som, jeg vil gerne…., vil du hjælpe mig med…., må jeg…. Osv.

– Vi snakker med børnene om, hvordan man ser ud, hvis man er glad, sur, ked af det osv. På den måde lærer børnene bl.a. hvordan man undgår at overskride andres grænser eller virke truende.

– Vi lærer børnene, hvordan de i aktuelle situationer løser konflikter med sproget og ikke med næven. Skabe situationer hvor børnene skal lytte og vente på tur, og kun afbryde hvis der er noget man ikke forstår. I visse situationer øver vi at række hånden op for at blive hørt.

– Vi samler de ældste børn en formiddag om ugen. Denne dag skal børnene og forældrene øve sig i at komme til et fast tidspunkt. Indholdet af denne formiddag kan være flg.: Indsigt i skriftsproget med henblik på bl.a. at kunne skrive sit eget navn, træning af logikken ved skriftlig opgaveløsning, samt andre kreative aktiviteter.

________________________________________________________________________________  

 

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier

Definition: Kreative udtryksformer via musik, billedsprog.

Aldersgruppe: 3 – 6 år  

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaringer med og kompetencer til:

  • Inspiration til og glæde ved at udtrykke sig via musik, tegning og andre kreative udtryksformer.
  • Glæden ved at skabe og at turde stå frem med det de kan.
  • Pleje deres evner til at tegne så deres tegneudvikling ikke går i stå.
  • At få indblik i, og erfaring med forskellige kreative udtryksformer, såsom at male, klippe/klistre, perler, collager mm.

 

 Pædagogiske midler aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Vi tager udgangspunkt i der hvor børnene er. Udvikling, evner og interesser.

– Give mulighed for at slå sig løs og udtrykke følelser til musik, her og på musikskolen.

– Styrke den musikalske udvikling ved at synge sange og lave sange sammen og gå til musik på musikskolen.

– Vi har højtidssange og årstidssange som vi synger når tiden for højtiden eller årstiden nærmer sig.

– Processen, med at skabe, er med til at give succesoplevelser. Det er et redskab til bl.a. følelsesmæssig udvikling.

– Vi opfordrer børnene til at starte dagen med f. eks at tegne en tegning.

– Vi udfordrer børnene ved at stille dem en opgave

– Vi sørger for at alle nødvendige materialer er til rådighed.

– Vi følger med i hvad der foregår kulturelt, og planlægger ture og aktiviteter efter det.

– Vi opsøger diverse kunstudstillinger, museer, teater, musik arrangementer.

– Vi har emner hvor vi tager forskellige ting op.  F. eks læser vi, tegner tegninger, synger, spiller teater om

– Vi snakker med børnene om aktuelle begivenheder, f.eks. hvad vi har læst eller set i tv.

– Vi tager på ture til biblioteket, hvor vi låner bøger.

___________________________________________________________________________________________  

Tema: Krop og bevægelse.

Definition: Udvikling af grov – og finmotorik samt kropsbevidsthed, sanser og glæde ved bevægelse.

Aldersgruppe: 3-6 år.  

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaringer med og kompetencer til at:

  • Styrke og udvikle både grov – og finmotorik.
  • Føle glæde ved at bevæge sig og bruge deres krop.
  • Føle styrke og tryghed ved egen krop og dennes formåen.
  • Blive udfordret fysisk, psykisk, socialt og kognitivt, når de bevæger sig.
  • Forstå og få et realistisk billede af egen krop.
  • Blive fysisk og psykisk skoleparat.
  • Forstå egen og andres fysiske sundhed.
  • Bruge alle sanser.
  • Føle glæde ved musisk bevægelse.
  • Det skal være sjovt at bevæge sig/ det sjove skal være drivkraften.

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Opfordrer børnene til at være selvhjulpne; eks tage tøj af og på selv, selv åbne madpakker, selv tage legetøj frem og selv rydde op, hjælpe med at gøre rent efter sig, tørre borde af, tage stole ned fra borde og lægge madrasser ud til hviletimen, hvor de skal tælle og danne sig et overblik over hvor mange madrasser der skal lægges ud.

– Give børnene succesoplevelser. Lave aktiviteter hvor børnene føler glæde, spænding, fryd, forskrækkelse, ”sommerfugle i maven” osv.

– Lege lege hvor børnene får en fornemmelse af ”fart” f. eks. løbe og rulle ned ad bakker og kælke.

– Minde forældrene om hvor vigtigt det er at børnene selv går, ikke bliver båret, ikke bliver kørt i klapvogn, ikke sidder passivt bag på en cykel osv.

– Være bevidste om, hvorfor vi sætter en aktivitet i gang og hvad den styrker hos barnet.

– Stille materialer til rådighed der kan udfordre børnene aktivitet, både inde og ude.

– Legepladsen er indrettet så den udfordrer både grov – og finmotorikken. Eks. balance bomme, klatre træ, gynger, trapper, sand/vand.

– Den del af legepladsen, som ligger ud mod vejen, er indrettet for de ældste børn i børnehaven. Den er indrettet til de store børn, så de her har et område, hvor der er udfordringer både for deres motorik og lege. Dette område er derfor ikke beregnet til at de mindre børn skal opholde sig der. Her kan de store børn lege ”uden voksenopsyn” og desuden udfordre deres sociale kompetencer.

– Udfordre børnene med opgaver og lege, der samtidig er sjove.

– Have en skolegruppe for de børn der er skoleparate. Skolegruppen leger skole hver mandag, hvor de bl.a. skal lære at fordybe sig i små opgaver og arbejde i grupper og hjælpe hinanden. Her arbejder vi med skoleparathed og livsduelighed.

– Snakke med børnene om mad. Eks deres madpakker.

– Fælles projekt om sommeren i haven om f.eks. sanser.

– Have eksperimenter hvor smagsløgene udfordres.

– Have en hviletime midt på dagen, hvor børnene skal ligge på en madras hver og slappe af. Samtidig får de læst op af en kapitel bog.  Dette mener vi styrker deres koncentrationsevne og giver deres hjerner og krop fornyet energi.

– Lære børnene om hygiejne. Eks. det er vigtigt at vaske hænder efter toilet besøg, næsepudsning og efter leg i haven.

– Give børnene mulighed for at bevæge sig til musik. Eks musikskole og børnefester og fri dans i det store rum.

– Have slås lege. På den måde lærer børnene deres egen og andres krops formåen.

_____________________________________________________________________________

Tema: Natur og naturfænomener.

Definition: undersøge, opleve og sanse naturen og naturfænomener for at opnå en forståelse for naturen og miljøet

Aldersgruppe: 3-6 år

 

Mål for børnenes læring:

Vi vil give børnene erfaringer med og kompetencer til at:

 

  • Bruge deres sanser i naturen.
  • Forstår naturfænomener ved at bruge deres sanser.
  • Tilegne sig forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø.
  • Respektere og forstå naturen.
  • Føle glæde ved at være i naturen.
  • Føle ansvar for naturen og miljøet
  • Undres, stille spørgsmål og finde svar.
  • Alderssvarene miljøbevidsthed.  

 

Pædagogiske midler, aktiviteter og situationer:

Det gør vi ved at:

 

– Fortælle om, og vise hvordan vi sparer på de naturlige resurser f.eks. spare på vandet, strøm og varme.

– Snakke med børnene om hvordan og hvorfor vi skal passe på naturen. Eks ikke kaste affald i naturen og passe på dyrene.

– Turde tale med børnene om både livet og døden.

– Planlægge aktiviteter (styret af en voksen) der giver børnene mulighed for at eksperimentere. Eks kulde og varme. Frost og tø.

–  Lade børnene eksperimentere som en del af deres leg. Eks. bevæge sig og løbe som dyr. grave tunneler i sand og vand.

– Tage ud i naturen både sommer og vinter og i alt slags vejr. På den måde oplever og sanser børnene de forskellige årstider og forskelligt vejrlig.

– Lære børnene hvordan man begår sig i naturen. F. eks. ikke ødelægger fauna, dyrenes hjem, ikke slå dyrene ihjel eller være onde ved dem. Hvis man fanger haletudser, skal de sættes ud igen.

– Følge årets gang i søen, på stranden og i skoven.

– Lære børnene om de dyr vi har i haven(nærområdet).

– Sørge for mad til havens dyr.

– Låne bøger på biblioteket om dyr og naturfænomener for at få viden om de ting der optager os.

– Plante og så hvert forår. Pleje planterne og se dem gro. Have ”blomstens dag”. Hvert barn har en blomst med, som vi sammen passer.

– Se på og snakke om de dyr og planter vi ser i skoven, ved søen og ved stranden.

– Snakke form og farver i naturen.

– Samle og bruge materialer fra naturen.

– Lære børnene at lægge mærke til vejret. Eks hvor meget tøj de skal tage på både når man er inden døre og uden for. Dette taler vi om hver dag til vores samling når vi skal ud og lege.

– Tage på bondegårds tur.

– Lære at forstå og tyde naturens regler og signaler. For. eks. vands dybde, hvornår er det farligt. Hvordan lyder det når is knækker eller knirker, se luftbobler under isen er isen tyk eller tynd, prøve den ved at kaste sten på.

_______________________________________________________________________________________________________

Børnemiljø

I Humlebien arbejder vi med at skabe et trygt, roligt og udviklende børnemiljø. Humlebien skal være et sted hvor der er plads til både at hoppe, klatre og lege vildt, men også sidde stille og tegne, lege med dukker eller dyr – og dette på næsten samme sted.

Vi vil i samarbejde med forældrene give barnet omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at barnet får en god og tryg opvækst. Vi vil fremme barnets læring og udvikling af kompetencer gennem leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver barnet mulighed for fordybelse, udfordring, udforskning og erfaring. Alt dette med begreberne livsduelighed og skoleparathed for øje.

Endvidere vil vi give barnet medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokratiet. Vi vil bidrage til, at udvikle barnets evner til at indgå i fællesskabet.

Vi ønsker at fremme barnets læring og udvikling af fysiske kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver barnet – uanset alder, køn og modenhed, mulighed for fordybelse, udfordring, udforskning og erfaring.

(Dette er blot et udkast af vores Børnemiljøvurdering, for at læse den fulde udgave, kig da under vores punkt Børnemiljøvurdering)

_______________________________________________________________________________________________________

 

Evaluering og dokumentation for Humlebiens læreplaner

I Humlebien ser vi dokumentation og evaluering som et pædagogisk redskab, en måde at kommunikere på og en måde vi hele tiden lærer på. Vi dokumentere for os selv, for forældrene og i høj grad også for børnene.

I Humlebien bruger vi dokumentation og evaluering til både egne og fælles refleksioner af situationer i hverdagen.

 

Dokumentation;

For at dokumentationen af vores pædagogik bliver tydelig for både forældre, overfor børnene og blandt medarbejdere i Humlebien, bruger vi følgende metoder;

  • Vi beskriver dagligt for forældrene hvad børnene har været optaget af, dette gøres både ved mundtligt kontakt med forældre, men også gennem dagssedler på hver stue.
  • Dagsedlen bliver ofte fulgt op af en række billeder af dagens aktiviteter, som børnene kan se sammen med deres forældre ved afhentning. Dette hjælper børnene med at ´fortælle´ mor og far om dagens oplevelser.
  • Vi laver observationslommer hvert kvartal på alle børn – på denne måde sikre vi, at vi følger med i barnets udvikling. Vi kommer her rundt om alle læreplanstemaerne og kan se både barnets styrker og udfordringer. Ved at bruge observationslommer som dokumentation, får vi kortlagt det enkelte barns læring og udvikling.
  • Vi laver en børnemappe som følger barnet fra start på Himmelstuen til barnet skal i skole. I mappen er bl.a. forældrenes beskrive af barnet ved start, tegninger fra tiden i Humlebien, ting barnet har lavet til f.eks. påske/jul/fastelavn, billeder af forskellige aktiviteter samt observationslommerne der er lavet på barnet.

 

Evaluering;

For at kunne evaluere vores arbejde med børnene i Humlebien, gør vi følgende;

  • Vi benytter os af vores dokumentation for at evaluere praksis
  • Vi reflektere både hver især, men også fælles over vores praksis og får sat ord på ting til personalemøder, så vi får pædagogisk sparring.
  • Vi stiller os selv og hinanden nysgerrige spørgsmål til praksis. Hvorfor gør du sådan? Har du prøvet hvordan dette ville virke på…? Hvad hvis du i stedet gjorde dette? Hvad er dine erfaringer med at gøre tingene på netop den måde?
  • Især i børnehaven snakker de ofte med børnene og stiller nysgerrige spørgsmål som;

– Hvad er det bedste ved at gå i børnehave?

– Hvad/hvem kan du bedst lide at lege med?

– Hvad har du lært i dag?

På denne måde får vi en fornemmelse af hvor børnene ’er’ og hvad de er optaget af i en given periode.

  • Vi kigger på vores observationslommer og vælger aktiviteter der kan understøtte evt. udfordringer hos børnene, for netop at styrke dette barns mangler.